Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

118 Endskjendt en stor Strækning af Amtet beskylleS af Hav og Fjorde, gives kun ringe Lejlighed til at bjerge Tang, hvoraf næsten intet opkastes fra Havet Uden strax igjen at bortstylles, og i det Hele kun lidet fra Fjordene. Sen Holmsland horer til de Steder, hvor der samles meest af dette Gjodningsmiddel, fom her fores lige fra Stranden op paa Ageren, hvor det ftrax spredes, nok saa tykt som anden Gjodning; det ligger da en Vinter over, hvorefter Ageren plojcs og Tangen sammenrivcs i Furerne. Efter endnu en Pløjning tages forst to Bpgkjerve og dernæst to Havrekjerve. Det er alene Bendeltang, her haves; den anvendes nu blot paa de side Jorder, hvoraf enhver af de Gaarde, der ligge Fjorden nærmest, har nogle. Man har erfaret, at Tangen, nnav den bruges paa den højere Mark, foraarsager Brand i Sæden. I danske Atlas, Tome V. S. 749, hedder det, at der i Stauning Sogn bruges megen Tang til Gjodning. Nu anvendes den der ej saa meget som tilforn, da Engene ere blevne bedre, og nye Enge ere vundne fra Fjorden, ligesom i det tilgrcendsende Velling Sogn, Nees Sogn er det eneste Sted i Skodborg-Vandfuld Herred, hvor Tangen bjerges i nogen Mængde til Gjodning. Ved Kysterne anvendes Affaldet af Fiskene til Gjodnings- Surcogat forsaavidt Fiffene renses eller gjelles hjemme hos Fiskerne; men naar det skeer ved Strandbredden uden for Klitterne, finder man det for besværligt at kjore dette Affald hjem. At saae Spergel eller Boghvede m. m., for ved Nedpløjning at anvende disse Vegetabilier som Gjodning, er ikke meget bruge, ligt. Dog har man i Hammerum Herred allerede i mange Aar prøv^ derpaa hist og her, f. Ex. ved Sindinggaard og Holtbjerg, hos enkelte Bonder, især i Rind Sogn, og i Birk By i Gjellerup Sogn. Men hermed er man endnu ikke kommet i det Rene, fordi sammenlignende Forsøg, under aldeles lige Omstændigheder, ej ere foretagne. Paa Sindinggaard have Forsogene ikke været til Fordre) for de grønne Afgrøders Nedpløjning paa hidtil dyrket Agermark; man har der sundet bedre Regning ved enten at afhugge, hjemføre og opfodre dem, og tildele Ageren Gjodningen, som faldt derefter, eller og vinde denne ved Aftojring. Ded denne Gaard ere i Aarene 1828 og 1829, da Boghveden voxede stærkt til, be*