Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

121 Septbr. til Grøntfoder. For hver 6 Skpr. Land at afskrælle, som for en duelig Arbejder medtog 12 Dage, gaves 15 Mk. S. og T. foruden Kosten. Udfaldet af dette Forsøg var i det Hele meget lønnende, skjondt der ikke blev gjodet før efter 3die Kjerv. For Agermarken menes dette Foretagende i Almindelighed ikke at burde anbefales; i de ringere Egne er den dertil for sandet og los. Derimod kunne vist Enge ot} Mosejorder pan mangfoldige Steder med Fordeel underkastes Forbrænding og Dyrkning; men i Betragtning af Trangen til Hoet og Eftergroesningen, er man ikke tilbøjelig hertil. — Om Jordskorpens Forbrænding paa raae Jorder, som skulle opdprkes, vil blive talet i 10de Afdeling. 8. (Dm Brugen af Stude som Arbejdsdyr. O’* c\$ Hedeegnene, saasom i Hammerum Herred og i de skarpere Sogne af de tilgrændsende Herreder, bruges Stude ganske almin- deligen baade for Plov og Vogn, ej blot hos de mindre Avlsbru, gere paa 20 til 30 Tdr. Land, som drive deres Avling alene ved Hjælp afHornqvæg, men ogsaa hos Gaardmænd med 6 Tdr. Hart- korn og derover, hos hvilke Sidste Stude bruges i Forening med Heste. Næsten paa alle Herregaarde, undtagen i den nordre Deel af Amtet, haves Stude til Markarbejde, men da dette falder tzroen, gere her end hos Bonden, bruges Skiftespand, hvormed afvexles hver tredie Time. Hvor ellers 12 Heste behøvedes, hjælper man sig saaledes med 8. Bonder, som holde baade Heste og Stude, lade som oftest disse gaae i Dræt sammen for Ploven, Hine maae vel da gaae langsommere, end de ellers kunne, men denne Skik har imidlertid den Fordeel, at Studene derved itide vcennes til hurti- gere Skridt. Derimod kunde der være mere at erindre imod, at spænde Stude for Harven, da deres alt for langsomme Gang med.