Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

120 menhed, uagtet man det sidste Aar hen efter St. Hansdag pløjede Ageren cm og atter besaaede den dermed. Ved Siden heraf er ligeledes tit Nedpløjning saaet Vikker, Sommerraps og en liden Plet med Karse. „Ved disse Forsøg," skriver Provst Krarup, „er det blevet klart for mig, at det i denne Henseende forholder sig med vore Jorder, som i flere Henseender med os Mennesker, at nemlig hvo, som haver, stal gives, men den, der ikke selv har erhvervet sig no, get, skal fratages det Lidet, han har. Den Ager nemlig, som har Kraft i sig, kan herved faae samme forøget, men den derimod, som ikke allerede har Kræfter, kan ikke hjælpes paa denne Maade." Endeligen kan her bemærkes, at et storre Svinetillceg i de vestlige Herreder har i de sildigere Aaringer bidraget meget til Møddingernes Forøgelse; Svinene holdes stedse i Huus og forsy, nes godt med Strselse, hvortil bjerges Siv, Fleg, og Fladtorv, m. m. Med Grønsværens Forbrænding vides kun Forsøg at være gjorte paa tvende Steder i Hammerum Herred, nemlig paaLaulund og Sindinggaard. Paa det forste Sted lod Ejeren afbrænde en Mose, som var pløjet og som i flere Aar derefter viste en overor» dentlig Frugtbarhed. Den indeholdt fra | til 1 Alen Maarjord og afbrændte lige indtil det sandige Underlag. — Hvor hurtigt raae Jorder kunne ved den blotte Jordskorpes Forbrænding bringes under Dyrkning, viste det Forsøg, som foretoges paa Sindiüg- gaard med et Stykke Mose, indeholdende et 1 til Alen tykt Lag Skudtorvjord, hvorpaa fandtes mange Tuer. Efterat disse vare afskaarne og bortførte, kastedes Brakgroflec i April 1825, i Maj afskrcelledes Torvene (til 3 å 4 Tommers Tykkelse) samt rej- stes og lorredes; først i Junii skeete Forbrændingen, som varede i G Dage, hvorpaa Aske og Kul blcve jevnt spredte og Jorden pløjet 4 Tommer dybt; den 20 Junii saaedcs Wikkehavre, og skjondt Underlaget bestod af sej Tørvejord, var det dog ved Ilden blevet • saa stjort, at Jorden havde nok af 4Harvedroet. Afgrøden blev, uagtet Sommertørken, særdeles rug, og benyttedes forst og sidst i