Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

130 — fom det hedder — et Tromlelang. I Hind og Boiling Herre, der er Tromlen endnu temmelig sjelden. Amtets kyndigere Land, mcend anbefale ikke dens Brug paa skarpe Sandjorder, og tilraade i alt Fald megen Forsigtighed herved, fordi de have bemærket, deels, at Sandet, som ved Tromlingen ikke kan gives mere Fasthed eller Sammenhold, rvertimod herved endmere udsættes for at henvejres af Stormen formedelst den større Jevnhed, Jordskorpen opnaaer, og deels, at Regnvandet vanskeligere trænger ned i den tromlede Jord, naar ikke Regnens Mængde er des betydeligere. I Sand, egnene bruges Tromlen meest paa Byg-, Boghvede, og Spergel- Agrene; dens gavnlige Virkning spores her især i et tort Aar, da det stundom hænder, at Bygget er saa kort at det ej kan opbindes, men maa sammenrivrs, hvilket Arbejde meget lettes naar Jorden har været tromlet, Paa saadan Jord bliver Rivelsen, naar den utorfken opfodres, sundere og bedre for Kreaturerne, da den er be* friet fra Jordklumper, Lpngpinde, o. s. v., hvormed Ageren jevn, ligen er opfyldt som Folge af de mange Lyngtorv, der blandes i Gjsdsken. Til Vintersæd tromles ikke; det bor vel ej heller flee, da den, som Hoegh skriver, herligt finder Lee under Furestumperne. Exstirpcrtorer haves hos Gaardmand Eskild Winkel i Smeds- hauge ved Lemvig, paa Qvistrup, i Vejrum og Naur Præstegaarde, paa Krogsdal, Sindinggaard, Fastergaard i Faster Sogn, paaNorre- Vosborg, hos Selvejer Poul Stovel i Ulvborg Sogn, og muligt hos Flere. Dette Redskabs Nytte er paa alle de Steder, hvor det bruges, fuldkommen erkjendt, og det anvendes jevnligt, iscer til Besparelse af Foraarsarbejdet, meest til Byggels, dog stundom ogsaa til Vintersædens, Nedpløjning. Paa Sindinggaard have Exstir- patorer i August1819 været brugte til Nedpløjning afen Indtægt med Rug, som den 3die s. M. blev afslagen ved Hagl og Jisstumper, og som Ejeren ikke vidste at føre sig bedre til Nytte. Hpppeploven er vel nogetmere udbredt end de andre arbejds- sparende Redskaber, men dog langt sjeldnere end den fortjente at være med Hensyn til den fremskridende Kartoffelavl; thi den sindes kun hoS nogle af de Mcend, der fortrinkigen lægge Wind paa denne Avl, og disse udlaane den til Andre, der begynde hermed. Sav' net af dette Redffab foles dog ikke overalt saa meget som man