Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

129 sætte og beflaae forbedrede AgerdyrkningS.Redffaber, ved hvilken Foranstaltning Selskabet haaber at kunne virke til at fremme disses Udbredelse i Amtet. Denne Smed er siden 1827 bosat i bemeldte Sogn, hvor han har viist s,'g duelig i at besorge Smede, arbejde til Svingplove, Exstirpatorer, m. v. farverne bestaae i Almindelighed af 8 Buller, og have for det meste Jerntoenderp men paa de stærke Jorder i de nordre Her- reder bruges sværere Harver, som oftest med 12 Buller, hvilke undertiden ere forenede ved dobbelte Skeder af Jern eller Træ. Disse storre Harver, som ere forsynede med lange Ierntcender, bruges ogsaa ved nogle Hcrregaarde i andre Egne af Amlet, fordi de trænge bedre i Jorden og ikke have saa hoppende Gang som hine. I denne skovlose Egn fortjene Harver med Iernskeder allid For. trinet, ogsaa fordi de ere varigere. Af Brakharver findes kun faa, og det kun ved storre Gaarde i de bedre Dele af Amtet. Bed Q-visirup bruges saavel disse Harver som Rundharver. En af Amtets Landmænd bemærker, al paa de lette Sandjorder er Brakharven overflødig, og paa Mo, sejorder unødvendig, da disse alligevel bor have to Aars Brak, hvis Jordskorpen ej forbrændes. Paa mange Steder udfores Harvningen temmelig ufuldkom. Ment, fordi man lader Harven stride for langsomt over Ageren, hvorved Jordskorpen ikke smuldres tilbørlige«. Dette er, som sagt, tildeels en Folge af, at man bruger Stude til Harven, fljondt skjodeslos Harvning ogsaa finder Sted uden det, f. Ex. i Hjerm Herred. Til Soed, som faaer flere end een Plejning, gives kun 1 å 2 Dræt af Harven, naar Sæden erlagt. Underharvning, eller at harve for der saaes, bruges ikke meget; dog, naar Jorden ft fugtig, og der plojes dybt, anvendes denne Maade paa ikke faa Steder; især skecte det i Efleraarene 1829 og 1830. Tromler bruges nu mere almindeligt end forhen, især i de nordre og ostre Herreder; det er ikke meget over en Snces Aar siden at dette Redskab endnu var ubekjcndt i Hammerum Herred; Men nu sindes det her, ligesom pande fleste andre Steder, ikke blot paa de storre Gaarde, men ogsaa hos adstillige Bonder, som udlaane det til Andre; ofte ere Flere fælleds om eet, og udgjore da 9