Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
 133 Forfaavidt Heden ligger nærmest Agerlandet, har ben gjennem Aarhundreder lidt saa meget ved Overfladens Afskrcelling til Brænd, sel. Blandingsjord, o. s. v., at den nu som oftest ikke med Nytte vilde kunne dyrkes. Imidlertid er det vist, at mangt et Hede- stykke er oprindeligen af bedre Beskaffenhed, end den nu dyrkede Jord, og dette er ej at undres over, men hidrører ganske naturligt derfra, at man almindeligviis har anlagt Bp-r og enkelte Steder i Nærheden af Aaer, Bckke, Vandsteder, ej alene for Vandets Skyld, men tillige paa Grund af de Eng. og Græspletter, som Pleje at findes ved Vandet. Man har da af Heden opdyrket det, der laa nærmest Eng og Kjær, uagtet det langt fra ikke altid var det til Agerland tjenligste. Hvad angaaer den Tilstand, hvori de uopdyrkede Jorder besin- des, da kunne disse henføres til folgende Hovedklasser: a) de hoje, tørre, sandige, undertiden saagodlsom nogne, dog meest med Lyng bedækkede Heder; b) de side, kolde, med Lyng, Pors, stundom og med Vidier bevoxede Hcdemoser, hvor Vandets Afledning for Dyrk- ningen er nødvendig og hvor Forbrænding af det tykke Lag Maar» jord, hvormed de almindeligviis cre bedækkede, især er gavnlig; e)saakaldte Gronner, o: Græspletter midt i Hederne, og 6) Kjær, jorder med eller uden Tuer, men uden synderlig Lyng. Af den forste Slags især gives der store Strækninger, hvis Opdyrkning neppe vil lønne sig formedelst deres ffarpsandede Natur og Alens Nærhed; saadanne findes f. Ex. i Vind, Nor.Omme, Dlstrup og Hover-Sogne, og udbrede sig mob vesten lige til Ringkjobing By, mark. Det er ikke blot Hedens ringe Beskaffenhed, der i denne og andre Dele af Ulvborg og Hind Herreder maa afskrække fra at dyrke den, men ligesaa meget disse Egnes bakkede Beliggenhed. Der- imod gives der baade af Lyngheder, og især af Moser og Kjær be, tydelige Strækninger, som fortjente at bringes under Ploven; saa, lede-, for kun at nævne et Par Exempler, nogle leerblandede Hede, stykker i Olby, Asp og Fousing Sogne i Hjerm Herred, saavelsom de Parter af Heden i dette Herreds vestligste Sogne, hvor Over, ftorpen ikke i den nyere Tid er afskrcellet til Brændsel; her begun, stiges desuden Opdyrkningen af en jevn Beliggenhed, men deö, nagtet opdyrkes her kun lidet; fremdeles en Hedemvse paa over 200 Tdr. Land, nordligst i Bolling Herred, imellem Brejninge