Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
tller Trcetcender, undertiden lidt bojede i Enden; stundom fpæn»
des 1 Hest herfor, men soms oftest lroekkeS den af en Karl.
10.
Om raa Jords Opdyrkning.
2VCan fejler neppe ved at antage, at Lyngheder, Hedemoser og
Flyvesand udgjore mere end det dobbelte Areal imod de under
Dyrkning værende Strækninger af Ringkjobing Amt. Af det
store Hammerum Herred er vist ikke mere end den tiende Part un-
der Ploven. I Ginding Herred er Forholdet mellem dyrket og
udyrket Land ikke meget gunstigere, og i Egnen vestligt for hiint
Herred (nemlig Ulvborg, Hind, Volling og Nsrre.Herreder) af-
brydes Hederne kun sparsomt af de faa Byers og de renlige! Ste,
ders Agermarker. Uagtet den nordre Part af Amtet (Hjerm,
Skodborg, Vandfuld Herreder) er baade frugtbarest og meest op-
dyrket, findes dog ogsaa her store Hedestrækninger paa flere Steder;
selv i de forhen nævnte 5 leerrige Sogne i Hjerm Herred, saavel,
som i Omegnen af Lemvig er endnu nogen uopdyrket Jord, ffjondt
vel kun lidet. Der gives saaledes neppe noget Sogn i Amtet uden
Hede, Hedemoser eller Kjær.
Hist og her findes Spor af, at Stykker af Hederne før have
været underPloven, ja der kan endog paavises Strækninger, som
endnu for henved 40 Aar siden bleve dyrkede, og nu have iført sig
Drkenens sorte Dragt. Aarsagerne hertil ere ganske z naturlige;
thi deelS havde Udskiftningen og Enkeltes Udflytning til Folge, at
andre Hedestykker, af ligesaa god og maaflee bedre Natur, men
iscer med beqvemmere Beliggenhed, bleve indviede Dyrkningen,
istedetfor hine allerede udpiinke og langt bortliggende, deels er
Arealet meer end vidtløftigt nok, og dets Afbenyttelse belinzes kun
af den fornsdnr Arbejdskraft og Gjodning.