Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

137 Efteraaret 1832 af den nuværende Ejer opbrudt ialt circa 90 Tdr. Land, hvoraf dog til den Tid 20 Tdr. Land vare kun pløjede een Gang. Hedebrinker og Huulveje ere, hvor Seerunderlaget er nær, bragte til at give ypperlig Klever. Storr Strækninger af Kjoer, jorder ere ved Aabjerg og andre Herregaarde i denne Egn bragte under Cultur ved Groftning og nogen Planering, hvilken sidste dog ikkun sjeldent gjordes behov, da Tuerne ikke vare stsrre, end at be som oftest godt kunde flojfes med Ploven. Disse opdyrkede Kjær benyttes meest til Agerjord, hvortil man her har storst Trang; kun dr sideste anvendes til Eng. Enkelte driftige Bonder i Hind Herred have nu ogsaa opdyrket af deres Kjoerjorder, men som oftest med mindre Held, fordi de sjeldent ville grave de fornødne Gros, ter. — Iovrigt betragter Hedebonden sin Mose- eller Kjoerjord med liden Opmærksomhed, skjondt samme ved forstandig Opdyrkning kunde blive en Velstandskilde for ham, da han her kunde avle Vaarkorn, Vikker, Erter, Spergel, samt Græs i Ovcrflodighed. Disse Afgrøder vilde og bede paa den ringe Host, hans magre Sandmarker yde i tørre Aaringer. Men— kun Rugjord, om den end grcendser til Flyvesand, har Værd i hansDjne. Dersom noget af den, ofte spildte. Arbejdskraft og Gjodning, der offres saadan Jords Dyrkning, blev anvendt paa Hedemoserne, hvoraf der i Vesteregnen gives faa mange, da vilde Jordbruget antage en anden Characteer og Tilstanden t det Hele blive bedre her. Omgangsmaaden, som anvendes ved at optage et Stykke Lynghede til Dyrkning, er sædvanlige« denne: Paa en tor For, aarsdag, helst naar del længe har været tort Vejr, Luften bebuder Regn, og det ikke blæser stærkt, antændes Lyngen fra Vindhjornet og afbrændes. Saasnart muligt nedplojes Asken; Mergel paafo- res forsaavidt den haves, men almindeligt i for ringe Mængde; sjeldent faaer Jorden Gjodske tillige; dog har man i den sildigere Tid begyndt at give de opbrudte Jordstykker en svag Gjodning, Naar de ligge nær ved Gaarden. Fra denne Fremgangsmaade gives endeel Afvigelser. Saaledes plejes Heden ofte med Lyngen paa, naar denne ikke er alt for stærk. Vel efterlader Lyngen i forraadnet Tilstand mere Muld, end naar den brændes til Aske, som desuden for største Delen blæser bort for Plejningen. Men erfarne Folk mene dog, at man bor stille sig af med Lyngen for