Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
137
Efteraaret 1832 af den nuværende Ejer opbrudt ialt circa 90 Tdr.
Land, hvoraf dog til den Tid 20 Tdr. Land vare kun pløjede een
Gang. Hedebrinker og Huulveje ere, hvor Seerunderlaget er nær,
bragte til at give ypperlig Klever. Storr Strækninger af Kjoer,
jorder ere ved Aabjerg og andre Herregaarde i denne Egn bragte
under Cultur ved Groftning og nogen Planering, hvilken sidste
dog ikkun sjeldent gjordes behov, da Tuerne ikke vare stsrre, end
at be som oftest godt kunde flojfes med Ploven. Disse opdyrkede
Kjær benyttes meest til Agerjord, hvortil man her har storst Trang;
kun dr sideste anvendes til Eng. Enkelte driftige Bonder i Hind
Herred have nu ogsaa opdyrket af deres Kjoerjorder, men som oftest
med mindre Held, fordi de sjeldent ville grave de fornødne Gros,
ter. — Iovrigt betragter Hedebonden sin Mose- eller Kjoerjord med
liden Opmærksomhed, skjondt samme ved forstandig Opdyrkning
kunde blive en Velstandskilde for ham, da han her kunde avle
Vaarkorn, Vikker, Erter, Spergel, samt Græs i Ovcrflodighed.
Disse Afgrøder vilde og bede paa den ringe Host, hans magre
Sandmarker yde i tørre Aaringer. Men— kun Rugjord, om
den end grcendser til Flyvesand, har Værd i hansDjne. Dersom
noget af den, ofte spildte. Arbejdskraft og Gjodning, der offres
saadan Jords Dyrkning, blev anvendt paa Hedemoserne, hvoraf
der i Vesteregnen gives faa mange, da vilde Jordbruget antage en
anden Characteer og Tilstanden t det Hele blive bedre her.
Omgangsmaaden, som anvendes ved at optage et Stykke
Lynghede til Dyrkning, er sædvanlige« denne: Paa en tor For,
aarsdag, helst naar del længe har været tort Vejr, Luften bebuder
Regn, og det ikke blæser stærkt, antændes Lyngen fra Vindhjornet
og afbrændes. Saasnart muligt nedplojes Asken; Mergel paafo-
res forsaavidt den haves, men almindeligt i for ringe Mængde;
sjeldent faaer Jorden Gjodske tillige; dog har man i den sildigere
Tid begyndt at give de opbrudte Jordstykker en svag Gjodning,
Naar de ligge nær ved Gaarden. Fra denne Fremgangsmaade
gives endeel Afvigelser. Saaledes plejes Heden ofte med Lyngen
paa, naar denne ikke er alt for stærk. Vel efterlader Lyngen i
forraadnet Tilstand mere Muld, end naar den brændes til Aske,
som desuden for største Delen blæser bort for Plejningen. Men
erfarne Folk mene dog, at man bor stille sig af med Lyngen for