Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Heden brydes, baade fordi den er til Hinder for Plovens Gang og
Furestrimlens tilbørlige Vending, og fordi dens megen Garvestof er
Sæden hejst fladelig; hvilket især viser sig paa de forste Kjerve. Paa
Mosejord bor ikke blot Lyngen forbrændes, men ogsaa det overste
Torvelag, hvilket i Forvejen maa afskroelles, rejses og tørres.
Heldige Forsøg ere hermed foretagne (see under 7de Afsnit). He.
deskorpens Forbrænding er overhovedet i Hedeegnene et ikke ualmin-
deligt Foretagende, som fleer paa nysnævnte Maade; men paa
skarp Hedejord, hvor det stundom anvendes, er det ødelæggende,
da saadan Iord derved ganske taber sin Productionsevne for en lang
Række af Aar. En maar- eller torveagtig Bund kan derimod,
hvor Mergel savnes, neppe med Held opdprkes uden Ildens fore,
gaaende Paavirkning. Nogle Steder paa Alheden bruger man
nu at brænde Meraret ikke til Aste, men til Kul, og denne Maade
synes meest hensigtsmæssig, da Asten som sagt ofte bortføres af
Vinden inden den nedplsjes.— Ved at afbrænde Lyngen eller Hede,
skorpen, iagttages ej altid den Forsigtighed, som er saa nødvendig
ved disse Operationer; hvorfor man har sørgelige Exempler paa,
at Ilden har taget Overhaand, hvorved undertiden flere Tusinde
Tender Land Hede ere i kort Tid blevne berøvede deres eneste Pro-
duct, Lyngen, Afgrøderne paa tilgroendsende Kornmarker afbrændte
eller fortorrede, Torvemoser antændte, ja stundom de nærmeste
Boliger blevne et Rov for Luerne. En af de sidste Hedebrande i
Ringkjobing Amt indtraf i Aaret 1824, da en Bonde brændte
Asketorv midt i den store Hede mellem Sunds, Simmelkjeer og
Karup Aa; Branden vedvarede i otte Dage forst med sonden Vind
og derefter med stærk Best- og Nordvestvind, hvorved Ilden for-
plantede sig mod Syden ned forbi Skyge, foer her over Karup
Aa og standsedes fsrst ved Landevejen mellem Viborg og Vejle,
efterat have anrettet Ddelceggelse paa en Strækning af omtrent 2
Mile i Længden og 1 Miil i Vreden. Det var neppe overflødigt,
cm be nødvendige Forsigtighedsregler ved at brænde Lyng og Affetsrv
bleve indffjoerpede ved yderligere Lovbud, som da stroengt maatte
overholdes.
Er den til Dyrkning indtagne Hede paafort Mergel, da ligger
denne undertiden en Vinter over eller længere, for der plejes forste
Gang, saaledes som i 7de Afsnit er meldt. Som Grund for denne