Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
138 Heden brydes, baade fordi den er til Hinder for Plovens Gang og Furestrimlens tilbørlige Vending, og fordi dens megen Garvestof er Sæden hejst fladelig; hvilket især viser sig paa de forste Kjerve. Paa Mosejord bor ikke blot Lyngen forbrændes, men ogsaa det overste Torvelag, hvilket i Forvejen maa afskroelles, rejses og tørres. Heldige Forsøg ere hermed foretagne (see under 7de Afsnit). He. deskorpens Forbrænding er overhovedet i Hedeegnene et ikke ualmin- deligt Foretagende, som fleer paa nysnævnte Maade; men paa skarp Hedejord, hvor det stundom anvendes, er det ødelæggende, da saadan Iord derved ganske taber sin Productionsevne for en lang Række af Aar. En maar- eller torveagtig Bund kan derimod, hvor Mergel savnes, neppe med Held opdprkes uden Ildens fore, gaaende Paavirkning. Nogle Steder paa Alheden bruger man nu at brænde Meraret ikke til Aste, men til Kul, og denne Maade synes meest hensigtsmæssig, da Asten som sagt ofte bortføres af Vinden inden den nedplsjes.— Ved at afbrænde Lyngen eller Hede, skorpen, iagttages ej altid den Forsigtighed, som er saa nødvendig ved disse Operationer; hvorfor man har sørgelige Exempler paa, at Ilden har taget Overhaand, hvorved undertiden flere Tusinde Tender Land Hede ere i kort Tid blevne berøvede deres eneste Pro- duct, Lyngen, Afgrøderne paa tilgroendsende Kornmarker afbrændte eller fortorrede, Torvemoser antændte, ja stundom de nærmeste Boliger blevne et Rov for Luerne. En af de sidste Hedebrande i Ringkjobing Amt indtraf i Aaret 1824, da en Bonde brændte Asketorv midt i den store Hede mellem Sunds, Simmelkjeer og Karup Aa; Branden vedvarede i otte Dage forst med sonden Vind og derefter med stærk Best- og Nordvestvind, hvorved Ilden for- plantede sig mod Syden ned forbi Skyge, foer her over Karup Aa og standsedes fsrst ved Landevejen mellem Viborg og Vejle, efterat have anrettet Ddelceggelse paa en Strækning af omtrent 2 Mile i Længden og 1 Miil i Vreden. Det var neppe overflødigt, cm be nødvendige Forsigtighedsregler ved at brænde Lyng og Affetsrv bleve indffjoerpede ved yderligere Lovbud, som da stroengt maatte overholdes. Er den til Dyrkning indtagne Hede paafort Mergel, da ligger denne undertiden en Vinter over eller længere, for der plejes forste Gang, saaledes som i 7de Afsnit er meldt. Som Grund for denne