Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

168 Sædens Rensning steer i Almindelighed med Flid, ved Hjcelp af Kasteskovl og Solde. Ved den gjentagne og omhyggelige Brug deraf mener man at Udrette det samme som med Rensemafliner, hvilke ere sjeldne og i Hedeegnene, hvor Kornet avles temmelig reent, desuden mindre nødvendige, stjondl man ogsaa her erkjen, der, tit disse kunne spare meget Arbejde, og derfor mindst burde savnes ved Gaarde, der have nogenlunde betydelig Avl. For over 30 Aar siden anskaffedes Rensemaskiner paa Ausumgaard og £2.vi« strup og senere en i Vejrum Prcestegaard, men disse tre ere maaskee de eneste i hele Egnen. El Par Kjobmcrnd i Lemvig have i den sildigere Tid faaet Rensemafliner fra Assens. Staaltraadsharper bruges paa enkelte Herregaarde, f. Ex. Lonborggaard. En Rense, mafline af de Winstrupfke blev i Anret 1827 sendt til Sinding Sogn fra Landhuusholdningsselffabet, og er benyttet af Omegnen, især til Skattekornet. Kornet tsrrcs kun naar det, formedelst flet Hostvejr, er min, dre godt bjerget og alt for blodt til at lade sig male; efter Bag. ning bringes det da i Ovnen, hvor det flittigt omrores, især i de forste Timer efterat det er indlagt. Om denne Gjenstand yllrer forresten Provst Krarup Folgende: „At tørre Kornet, for derved at gjore det til saameget des bedre Handelsvare, er ingensinde fleet; og vil, indtil Kornhandelen kunde faae en særdeles ønskelig Ven. ding, neppe kunne kaldes hensigtsmæssigt. Naar Kornhandelen endog har været meest blomstrende, er der aldrig nogensinde for Winteren kommet Korn fra denne Egn (a: Skroget imellem Hol. stebro og Limfjorden). Forst henud paa Foraarer har man kunnet afhænde det, og da har det, naar det ej har ligget for tykt paa Lof« tet, og deter blevet 2^3 Gange, for aabne Luger, kastetom Ugen, saaledes uddunstet, at det godt har kunnet taale, at gaae baade til Norge og Kjobenhavn. Om endog Kornhandrlen engang igjen begyndte at hæve sig noget, burde Landmanden dog, sag, længe muligt, undflaae sig for at terre sit Korn, men hellere sælge det isaafald lidt bedre Kjob; thi han undgaaer da de Tab, som ved et Tjenestetyendes Uforsigtighed saa let kunne indtræffe, naar Kjer- nerne enten, ved at torres for hurtigt, indkrpmpe og tabe dereS gode Udseende, eller, ved at tsrres for meget, blive brankede og tabe deres gode Smag." •— Flere holde for, atOvntorringen kan