Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 Grund; thi, naar Bonden forer sit Korn af Lo, sorterer handel; det forreste beholder han selv til Brug i Huset og til Sædekorn; det bageste faaer Tiendetageren eller Kjobmanden; thi den sidste gjor sjeldent Forskjel paa Prisen, hvad enten Kornet er vægtigt og velrensct, eller smaat og ureent. Meest ukrudblandede ere Kornva- rene fra de gode Sogne i de vestligste Herreder. — Bygget bliver gjerne noget storre i Kjernen, end i Dsteregnen, fordi det saaes tyndere. Det sexradede vejer sædvanlige« 10 Lpd. a 10 Lpd. 4 til 8 Pd., og det toradede 10| til II^Lpd.; da det saaes tyndt, efter stærk Gjodfkning, og en Deel af det ringere tages fra, kan det stundom naae højere Vægt, saasom det sexradede indtil 11 Lpd. Af Vygleverancen til Ningkjsbing Amtstue-Magazin plejede den, der kom fra Stavning Sogn, at boere Prisen. Havren er ikke aldeles hvid, men falder som oftest noget graa» laden, undtagen i de allerbedste Egne af Skodborg Herred, hvor der avles endeel hvid og guul Havre, som sælges for god Han- dclsvare. Vceglen er i Almindelighed 7 a 8 Lpd., men er Havren meget graa, blandet og laaden, stundom kun 6 s 6Z Lpd. Fra Hedeegnene soelges megen Rug, men derfra udfores hver, ken Byg eller Havre af nogen Betydenhed; den bedste hvide eller gule Havre udarter paa Sandmarken allerede i det forste Aar, og for at den ej stal blive alt for laaden og graa, maa man der ofte anskaffe Sædehavre fra bedre Egne.— Boghveden er ej heller nogen Handelsartikel til Udforsel; men det, som deraf avles, omsættes kun mellem Mand og Mand. Middelvcegten paa Boghveden er 9 Lpd. til 9 Lpd. 8 Pd. pr. Tonde. Den bedste vejer sjeldent over 11 Lpd. Vejer den mindre end 8 Lpd., ansees den utjenlig til Sæd eller Gryn.—Kartoflerne ere, som Rugen, langt mere velsmagende og vistnok sundere i nysnævnte Egne, end i de lerede.*) Disse to Sæbeurters oedlere Natur og renere Smag hidrører vel s fornemmelig derfra, at de højtliggende, terre, sandige Jorder lettere gjenncmtroenges af Solstraalerne, men kan maaskee ogsaa for en Deel tilskrives den megen Afkegjodning, her bruges. •) I Ginding Herreds skarpere og grovere Sand flulle Kartoflerne endog blive bedre, end i Fjends-Hcrreds finere Sand.