Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

166 Hvad Vinterhveden angaaer, da ere nok de Faa, som dyrke den til Salg, enige om, at naar den bliver overmoden, giver den Glas- hvede; dog vrages den derfor ikke afBagerne i Viborg og Holstebro. Jsvrigt tiltræde de kyndigere Landmænd ikke den Formening, at Soeden bliver bedst Handelsvare ved at hostes for den modnes ; thi Erfaring lærer, at den umodne Kjerne indsvinder og bliver baade mindre af Udseende og mindre meelrig, end den, der modnes paa Roden. 15. (vin Rornvarenes Beskaffenhed og deres Forædling ril Handel. ^Væden fores ikke i Huus forend den er vel tørret paa Marken, hvilket den paa de ringere Jorder bliver i kortere Tid end i Dster, egnen, hvor Græs og Ukrud forsinker Torringen. Kun ved ind, træffende uroligt Vejrlig er Bonden ofte mere iilfærdig, end stun, dom behøvedes, med at begynde og ende Hosten, hvorved Sæden undertiden ikke naaer den Fuldkommenhed eller Torhed, som ellers var mulig. Den almindelige brune, danske Rug, som avles i Hedeegnene, er bekjendt for sin Fortrinlighed, og hvad deraf falbydes, vejer sædvanli, gen mellem 12 og 13 Lispund, ffjondt den og kan bringes til en Vægt af 13! Lispund, ja vel derover. Den Skatterug, som Sunds Sogn i Hammerum Herred leverede paa Ringkjobing Amtstue, Magazin, plejede at være forlrinligst; den vejede som oftest 13| Lpd. Foruden at være mere velsmagende i Brodet, giver saadan Sandmarksrug | eller | mere Brod og Meel, end Rugen fra federe eller lerede Egne, allerhelst i vaade Aar, da den alligevel kan være tyndskallet og meelriig, naar den kun kommer vel iHuus. Ogsaa staaer den Nug, som avles paa de bedre Streg i Ringkjobing Amt, langt tilbage for hiin, men gaaer ej heller i Handelen. Hvad der fra. disse bedre Egne soelges, er Byg og Havre, hvilke Kornvarer, stjondt i sig selv af god Beskaffenhed, ere i flet Rygte, og ikke uden