Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
165 egentligen er tjenligt, og Kjernen bliver da svangere, end naar den modnedes mere. Havren ansecS moden naar Kjernen har nogen Fasthed og Straaet samt Toppen en hvidguul Farve; men meget hoftes længe før, forsaavidt Afgrøden stal opfodres; og skjondt de Stykker, der skulle afgive Sæd for næste Aar, gjerne hostes sildigere, tages disse endog ofte grønne nok. Det er, som alt ovenfor bemærket, kun i de bedre, mere be- byggede Egne, at Havresæden er af nogen Betydenhed, og En, hver higer her efter at blive færdig med sin Host omtrent lige saa tidligt som Naboen, for ej at faae Sæden ilde medhandlet naar ZEvret opgives. Heri ligger vel for en Deel Aarsagen til Hav. rens tidlige Indhostning; men desforuden er man og tilbøjelig til den Tro, at Havren er lige saa tjenlig, om ikke tjenligere til Foder naar den hostes umoden, som naar den er fuldmoden; hvor, til kommer, at Agerens Kræfter derved spares for den folgende Afgrode. Del er det grenthostede, saftige Straa behageligere for Kreaturerne end det fuldmodne eller fortørrede, men Hestene kunne, ved alene at gives hiint stærkt afforende Foder, ikke udholde stroengt Arbejde. Den grønne Havre foretrækkes især til Hestes og Fe« destudes Rogt ftrax efter Jndbindningen og indtil Juul. Erfarne Landmænd ansee det imidlertid for nafgjort, om det, der vindes ved at hoste Foderhavren gron, opvejer mod Tab af Meel i Kjer- nen. — Da Hedeboerne ikke tilbørlige« udgrefte Mosejorden, hvori de saae Havre, er Jorden ikke vel tjenlig til at bearbejdes fer i Maj Manned, og desuagtet hoste de Havren, fljondt gren cg svang, paa samme Tid som deres Hojmarkssoed. Et Misgreb er det, at hoste den Havre umoden, som skal bru* ges til Sæd; thi vel kan den groe, men bliver det folgende Aar forst meget sildigt tjenlig til at hostes og dog neppe nok moden.— Men næsten endnu værre er det, naar den Havre, som skal gaae i Handelen, hostes halvmoden, og dette steer dog som oftest, fordi den da bliver hvidest og faaer bedst Udseende. At den da ogsaa taber i Vægt, bekymrer man sig ikke om. Boghveden afhugges altid længe for dens fulde Modenhed og ligger i Dynger paa Ageren hele 14 Dage, fyr da, ved Hjælp af de saftige Stængler, at sætte fuldkommen Kjerne.