Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

164 inde i Faldet er det næsten altid de Vipper, der formedelst Straaets Længde rage frem over de andre, som befindes at lide af denne Sygdom. 14. <vm Sædens Modenhedsgrad naar den höstes. <l^e Regler, som i denne Henseende fslges, ere i Almindelighed: Paa Rugen maa ej alene de fleste Kjerner være haarde og deres Meel hvidt, men ogsaa Slraaene for allerstørste Deel have tabt den grønne Farve under de sverste Knæ; man bør da vogte sig for at lade Afgrøden staae længere, for at ikke, om Regn ind» træffer, Straaet skal blive spættet og fkjort, og derved baade tabe sin snærende Egenskab som Foder, og blive utjenligt til at gjores i Tag. Naar de fleste Straa paa en Ager nedbojes af deres Ax, ansees Rugen som overmoden; hvilket og kan hænde, om Axene endog ere svange, naar Rugen er tynd og den staaer for længe. Ved at lade Bygget staae indtil dets Kjerner blive fuldkom- ment haarde, udsætter man sig for at tabe meget af Afgrøden, da indtræffende Storme let afflaae de svære Ax. Ved at over, modnes taber Bygkjernen sit smukke lysgule Udseende og antager en brunlig Farve, især i begge Ender. Naar de fleste Kjerner have tabt deres rødlige Skjoer, og ere saa haarde som Vox, samt naar Leddene paa Straaet ikke ere altfor grønne, bor Bygget afhugges. Nogle hoste Bygget medens det, som man siger, staaer i „Rodrade" eller „Rodkjerne;" dog dette er for tidligt, naar ikke stormende Vejr noder dertil. I den nordre Deel af Amtet lader man maaffee stundom Rug og Byg staae længere end behoves, hvoraf folger, at meget Korn spildes. Men desværre er det oftere Tilfældet, at man af Frygt for truende Uvejr maa hoste Kornet, især Bygget, for det