Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

163 Sygdommen, som derfor af Adskillig- seges undgaaet ved at bytte Sædekornet. Dog stal man her ikke have anvendt den fuld- komne Støbning, hvorved Sædekornet kommes i Vandkar og der præpareres med Lud af Askc eller Kalk samt lidt Salt, men blot den almindelige Maade at befugte Sæden paa et Logulv og om- rore den med Kalk o. s. v. Hiin Kar-Stobning sindes beskreven i L. T. 8 Bind S. 132. Det er i 3de Afsnit bemærket, at Nattefrost, naar den ind- træffer om Foraaret og Ssmmeren, ofte odelægger Sæden; Vaar- kornet, især Bygget, saaet paa lave Jorder, er meest udsat for dens ugunstige Indflydelse, og Virkningen deraf forvcxles ofte med Brand. Hvor skadelig den hyppige Havsuge virker paa Rugen i dens Blomstringstid, er og sammesteds bcrort. I Egnen af Lemvig har man paa Rugen bemærket en Syg, dom, som forhen stal have været lidet kjendt; den bestaaer deri, at mange Dipper strap efter Droetiden blive blege og antage et Ud- seende, som naar de nærme sig Modenheden, men findes ganske visne, naar man foler paa dem; ved det mindste Ryk kan man da trække Vippen med et Stykke af Straaet op, hvilket findes gan- sie skarp afgnavet indvendigt uden at det yderste af Straaet sees at være beskadiget, og denne Afgnavning kan da opdages at hidrøre fra en ganske liden gron Orm, som opholder sig i den indre Deel af Straaet, for det meste noget ovenfor Midten. Imidlertid har man ikke kunnet spore, at den udbreder sig fra et Straa til et andet. En erfaren Landmand i en anden Egn afAmtet bemærker, at dette Tilfælde har sundet Sted hvert Aar ved alle de Nugagre, han i de sidste 30 Aar har givet Agt paa. Et andet Sygdoms-Tilfælde er især Foraars-Kornet og meest Havren udsat for; det foraarsages derved, at Straaet af de stærke Storme flides og ruffes saa heftigt, al Planterne løsnes ved No, den, som derved taber Evnen til at yde Straa og Vippe den for« nodne Næring, hvorfor Vipperne gaklske visne og blive golde. At Stormen foraarsager dette, synes tydeligt deraf, at paa de Agre, der ere meest udsatte for Vestenvinden, kan en Stribe langs med den vestre Side kjendes at være aldeles bedærvet heraf, og længere 11'