Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
16'2 13. Gin Sygdomme hos Sæden. tTMift paa Rugstraaet er i visse Aaringcr temmelig almindelig; den indfinder sig især, naar Jorden har betydelig Vcrdffe og da pludselig Solhede med stille Vejr afloser en taaget Morgen under og efter Blomstringstiden. I Egnen af Lemvig lider Rugen nok hyppigst af Rust, hvilket vel hidrører fra Suurhed i Jorden. Af Berberisser ere i den Egn ingen, hvorimod man Ved Hojriis vil for adstillige Aar siden have bemærket, at en i Blomster stauende Berberisheekke, som siden er borthugget, ffadede Rugen i Begyndel- sen af Julii i £ Miils Afstand og paa et uafbrudt Strsg saa vidt Nordvestvinden forte Stovet fra Verberis-Svampene. Samme Aar beffadigedes en Rugvang reet ved Ausumgaards Have, hvor der ogsga findes Berberisser. Paa Bøndernes Forlangende udroddedes Berberisserne i Borris Prcestehave, og siden den Tid stal Rust ikke have indfundet sig her. I Norre, Vosborg Have sindes mange Verberisbuffe, men over dem har man ingen Klage hort. Nust angriber tillige Havrestraact, men synes ikkelat svække Kjernen. Brand (ogsaa kaldet Dov) har, især i nogle af de sidste Aa- ringer, beskadiget mangen Afgrode, meest Havre. Ogsaa det sexradcde Byg lider hyppigt af Brand, som, efter den almindelige Mening, foraarsages af svangt og umodent Sædekorn. Mange antage ogsaa, at Brand i Kornet fornemmelig hidrører fra Seede« kornets Beskadigelse under Tærskningen, da man troer, at naar Kornet tærskes for noer eller — som det kaldes — flides under Tærskningen, blive mange Kjerner knuste, og naar Soedspiren der, ved fordærves, antager man, at den ikke har Krast til at fremdrive Straaet og Vippen til Fuldkommenhed, og at samme derfor over- gaae i en Sygdomstilstand, der forer Branden efter sig. Imod Brand i Hvede og Byg har man paa nogle Steder, f. Ex. paa Sindinggaard, brugt Stobkalkning med god Virkning; derimod har man i Hjerm Herred erfaret, at dette Middel ej altid afværger