Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

172 1825 omtrent 3000 Tdr. Smor til England, men har siden lidt stort Tab paa denne Artikel. Smørret er for det meste en ringe Vare, af Aarsagcr, som siden flulle omtales. Huderne forsendes ugarvede; men ere iforvejcn nedsaltede afKjobmanden. Bindetsjet hidføres af Hosekræmmerne fra Hammerum Herred, som soedvan- ligen lade sig betale med Fornodenhedsartikler for Bonden. Rug, Egnens Hovedsoed, er næsten den eneste Kornsort, hvoraf noget udfores ved de Handlende. Forresten er ej synderlig anden Korn- export fleet fra Ringkjobing, end af Skattekorn. Efter Handels- tidenden var Byens Udførsel: afSmor: i 1830 2382 Tdr. 3Fdg., i 1831 4006 Tdr. 21 Fdg.; og af Kornvare i 1830 8195z Tsnde og i 1831 8519^ Tonde. Da forresten Byen har en Be- folkning af omtrent 1150 Mennesker (for 30 Aar siden var Fol. ketallet neppe det halve) men en temmelig indskrænket Avling,. staf, fes den nærmeste Omegn nogen Afsætning for Landprodukter til Jndvaanernes eget Behov. Skjondt Byen, i Forhold tibAvlin- gen, holder mange Koer, kunne dog de nærmeste Landboere sælge Melk hertil. Paa de ugentlige Torvedage indfinde sig mange af dem med Havesager. I Ringkjobing sindes nogle Tobaksfabriker; den Tobak her tilvirkes, er sogt over hele Landet. Et Par Garverier drives her; del ene med megen Kraft. Markeder holdes her i Marts, Junii, Septbr. og Octbr. Ved det, som holdes i Junii, scedvanligen 14 Dage for St. Hansdag, indfinder sig en stor Mængde Tjenestefolk, deels af dem, der bru- ges ved Havfiskeri, deels og især Fruentimmer, som her lade sig fæste til Markarbejde fra St. Hansdag til Mikkelsdag. Sejladsen paa Ringkjobing er forbunden med betydelige Hin, bringer; thi den snevre Forbindelse mellem Hav og Fjord ved Ny« mindegabet, og det til alle Tider mere eller mindre grunde Vand her, gjor at Passagen derigjennem altid er vanskelig, undertiden umulig og stedse afhængig afVind og Strom*); hertil kommerat *) Gabet med dets Indløb til Fjorden er angivet at være omtrent 100 Favne bredt ved Vandets Middelstand; dog paa nogle Steder endnu bredere, paa aydre derimod smalere, alt efter Jndløbets Bugter og Krumninger; men det har kun en eneste smal Strømgang, som paa de snevreste Steder stal være 10 til 15 Favne.