Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

176 Det vil saaledes skjsnneS, ak selv iblandt Landboerne i Am, kets vestre Deel have egentligen kun de i Nærheden af Lemvig og Ringkjobing en nogenlunde beqvem Adgang til disse smaa Kjob« stceder. Uheldigt er det, at den vidtløftige Kyststrækning, blot- tet for gode Anker-og Ladepladse, medvirker saa lidet til at lette Forbindelsen med fremmede Steder, og til at fremkalde Liv i Handel og Vandel. Imidlertid er denne Deel af Amtet bedre faren end det Indre af Landet, nemlig Hammerum Herred, den stsrste Part af Ginding Herred, samt de østlige Sogne i Ulvborg, Hind, Bol- ling og No-rre-Hcrreder. Egentligen er Holstebro det Sted, hvor- hen de fleste af disse Egnes Beboere ffulde føge, men hvor lidet denne Kjobstad er, som saadan, i Stand til at fremme disses Tarv, kan sluttes af det Foregaaende. Desuden, naac Idum, N. Felding, Vinding, Aulum og Hodsager Sogne undtages, af hvilke de tre sidste dog have 2 å 3 Miil til Holstebro, ligge alle de ovrige 3 til 6 Miil derfra. Til Ringkjobing, under hvis Amkstue mange af Hammerum Herreds Beboere hore, have de 6 å 9 Miil, til Horsens 7 å 11 Miil, til Viborg 6 & 7 og til Aarhuus 10 å 13. Horsens maae de i Almindelighed tye til, naac de ville kjobe til billigere Priser,' eller sælge mod contant Betaling ; for at handle l denne By, maae de altsaa gjore en Rejse paa 14 til 22 Miil. Men ikke blot Vejens Længde, ogsaa dens Slethed hindrer i hoj Grad en beqvemmere Samfeersel. Om- trent der, hvor VradS Herred begynder, ophorer Landevejen, og ingen sindes gjennem dette og Norvang Herred for ved Greb, ftrup Kirke i Vrads,Herred. Kun mangfoldige ved Siden af hin, anden lobende Hjulspor betegne Vejen gjennem Hederne, hvor det er Skik at naar det ene Spor er opkjort, lægges et andet ved Siden af; (hvor flere flige Hjulspor krydse hverandre, er det en vanskelig Opgave for den fremmede Rejsende at træffe det rette). Selv der, hvor indgroftede Vejstykker gives, ere de af Mangel paa Tilsyn, Vedligeholdelse i rette Tid og paa hensigtsmæssig Maade, sædvanligen meget slette, ja, ligesom hine, endog ufrem, kommelige om Winteren. Aaer og Bekke, som uden Fare kunne passeres om Sommeren, er det til sine Tider ikke muligt nt komme over uden Livsfare, naar Vandet, efter vedholdende Regn