Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
177
eller stærk Tobrud, tt steget; hvorfor man ofte nsdes til at gjore
en lang Omvej, for at komme til det Sted, hvor Bro er flagen
over Vandløbet. ♦) Ingen Egn trænger mere til gode Veje end
denne, og i ingen savnes de saa meget som her. Endog de ind-
groftcde Veje have i Almindelighed den Fejl, at de ere concave,
istedetfor at de burde være lidet convexe; der fores næsten aldrig
Gruus paa dem, men Opfyldning tages afGrofterne, endog naar
Vejen gaaer igjennem Moser. Det Opkastede henligger aldeles
uhakket i store Spadestik, og saaledes bliver en istandsat Dej i de
forsteAar endnu meget værre at passere, end en gammel forfalden.
Men selv paa den bedst vedligeholdte Landevej gjennem en Hedeegn
falder Kjorselen dog paa mange Steder meget besværlig formedelst
det lose og dybe Sand. Derfor seer man ogsaa i de fleste Hede-
egne, hvor Vejvæsenet er under god Bestyrelse, Vejen bestrøet med
Lyngtoppe, som hindre Hjulene fra at trænge saa dybt i Sandet,
og som afværge at dette fyger, hvorved tillige den Rejsende mindre
besvcrres af Stovet. Unægteligen er Vejarbejdet, naar det tilbsr,
ligen skulde iværksættes, dobbelt byrdefuldt i en lidet befolket Egn,
hvor saa Faa maa dele det, og hyor de desuden ofte boe i lang Af-
stand fra det Vejstykke, der tildeles dem at anlægge eller vedlige-
holde; men ligesaalidet kan det nægtes, at Hedeboerne, naar Op-
synet ikke er ret stroengt, vise en utilgivelig Ligegyldighed for denne
Sag, der dog burde vcere dem saa magtpaaliggende. Hellere ud,
scette de sig for at blive siddende med Heste og Vogn i Mosehuller,
eller komme ilde afsted ved Væltning, end at de flulle bidrage no-
get særdeles til deres Vejes Forbedring. Var forst eengang en hen-
sigtsmæssig Hoved-Reparation foretagen, da vilde den ringe Fær»
sel i lang Tid gjore en lignende overflødig, naar kun Dejen fijoen-
kedes et stadigt aarligt Tilsyn. Det vilde maaskee være til Gavn,
om Sognefogderne, fom sjeldent handle med fuld Autoritet, for ej
at lcegge sig ud med Banderne, paalagdes en liden Mulkt til Sog-
nets Fattigkasse, naar der indlob bevuslige Klager over Vejene;
♦) At der for ikke længe 'siden er ved Karup flagen en Bro over Karup
Aa, har, i Forbindelse med en ny anlagt Bej dertil, været til Gavn
for Amtets østlige Herreder, som nu lettere kunne afsætte deres Korn-
vare til Viborg. (
12