Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

178 det var da at vente, at disse bleve holdte i bedre Stand end nu; thi Sognefogderne bor i dette Stykke handle for Herredsfogderne, hvis mange andre Forretninger, i Forbindelse med en vidtløftig Jurisdiction, i mange Tilfælde gjore det vansteligt om ikke umuligt for dem, at fkjcenke Vejvæsenet den fornødne Opmærksomhed. Hiin, formedelst Vejens Længde og Slethsd, saare besværlige Samfoersel mellem Slæderne og en stor Deel af Landboerne vilde medfore endnu flere Ulejligheder for de sidste, dersom ikke Kreaturer og dyriske Frembringelser udgjorde Hovedsagen, medens der i det Hele ikke sælges betydeligt af Kornvare. Dog er det neppe at tvivle paa, at der af disse vilde fores flere til Torvs, saafremt Af- sætningen var bedre og beqvemmere; thi just fordi den ikke er det, maa manunoegteligen undskylde Hedebonden mere end enhver anden, naar han, tvertimod Lovens Forbud, selv anvender en Deel af sit Korn til Brcendeviin, og derved ej blot undgaaer at transpor- tere det flere Miil i det uvisse Haab om at faae det afsat, men tillige vinder paa andre Maader. Produkternes Afsætning lettes iovrigt ikke lidet ved Prange, riet, som giver Landboerne Adgang til at kunne i deres Hjem soelge ikke blot Kreaturer, men ogsaa andre Artikler, saasom ©mør, Huder og Skind, til de saakaldte Landkræmmere, hos hvilke de igjen kunne erholde saadanne Vare, som de have Brug for. Denne SlagsHandel er til lidenBaade forKjobstæderne; men Hensyn paa de locale Forhold og paa Landboens Tarv fordrer udentvivl, at den ikke aldeles nedtrykkes, om den end bidrager til at udbrede Luxus blandt Landalmuen, ved at lette denne Anskaffelsen afUnodvendig- hedsvare. Af privilegeerte Landkrcemmere gives der enkelte; saa- ledes et Par i Hammerum Herred; de have kun Tilladelse til nt forhandle grove Vare, saasom Salt, Tommer, Tjære, o. s. v. I dette Herred og tilgrændsende Hedeegne er ellers til de fleste Ti* der ligesaa lidet nogen gunstig Lejlighed til Afsætning af Slagte, qvceg som af alle andre Bare; det kjobes scedvanligen af dem, der sende saadant Qvceg til Kjobenhavn, men maa da leveres i Aar, huus de forste Dage i April, og paa denne Tid ere Vejene ofte næsten usremkommelige; Prangerne fra Sjælland og Holsteen finde i Almindelighed ikke deres Regning ved at besøge Hammerum Her, red og de øvrige Hedeegne, undtagen forsaavidt deres Dej falder