Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

183 krankes dog ikke, da der et oprettet saakaldte Videbreve, som blandt andet, under Mulkt, forbyde al los Drift paa Byernes Grund. Levende Hegn sees kun ganske faa Steder, og det alene i de ostlige Herreder, og her endda for det meste blot omkring Tofter og Haver. De skjonneste Hegn af dette Slags findes omkring en Toft paa flere Tonder Land ved Ausumdal (i Hjerm Herred), og omkring Sindinggaards smaa Skoviukker og en Eng paa 8 Tdr. Land tæt ved Gaarden; fremdeles ved Ejendommen Holtbjerg i Herning Sogn og omkring en Lod i Herning By, Hammerum Herred, paa 10 Skpr. Hartkorn. Ved Holtbjerg bestaaer Hegnsplantningen af Birk, Lidie og andre Pilearter, Asp, Hybentorn o. fl. Slags. Paa Hegnet om hiin i Lod i Herning, der tilhorer en virksom Bonde, er alene plantet Widie, som lykkes godt i den fugtige, lerede Jordbund. Deslige i frodig Vcxt staaende Plantninger paa Hegn ere en sand Prydelse i denne nøgne Egn, og til særdeles Gavn ved det Lee, de forskaffe, saavelsom ved at bidrage til at afhjælpe det totale Savn af Gjerdsel. Men desværre vil nok saadant levende Hegn altid blive en stor Sjeldenhed paa denne Kant af Landet, særdeles i de vestlige Herreder, hvor Træer vanskeligt nok trives i Haverne, end sige paa Gcoftvolde. De mange Enge, saavelsom Kjær og Moser ved Nissum« og Ringkjobing- Fjorde ere for største Delen iydsredede med Skjelgrof, ter, som for det meste godt vedligeholdes, men dog ikke ganske kunne afværge, at de paa tilstødende Marker løsgaaende Kreaturer, naar de ere uden Vogter, hjemsøge Engene til Ulelejlrge Tider. Forresten sees ikkun Haver og Tofter forsynede med Hegn af Jorddige, og ej engang dette vedligeholdes altid som det burde. Kun de vindflibelrgste Bonder eftersee aarligen deres Hegn, og lægge da eet eller flere Lag Græstorv derpaa, for at befæste Diget, som bestandigt synker, tildeels fordi det fra Begyndelsen af ikke er hensigtsmæssigt opfort, af Mangel paa rigtig Kundskab herom; isærdeleshed gives Diget ikke Vrede og Skraaning nok til at groe sammen, faa at det efter nogle Aars Forlob falder ned, naar det ikke efterseeS. I det Hele er det oftere Tilfældet, at et gammelt Hegn, endog om Herregaardsmarker, forfalder, end at et nyt og forsvarligt opføres. Imidlertid synrs det, som om Bønderne, især i Hedeegnene, vise megen Lyst til at skaffe sig indheguede Tofter i