Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
184 Noerheden af Gaardens, var det end nøgne Sandbanker, samt til at planere og forbedre disse. Hermed gaaer det endog paa sine Steder saa vidt, at man hos en og anden Bonde seer 4, ja vel stundom flere ubetydelige Indelukker, enten grændsende til hver, andre eller adspredte. Enkelte Stykker Eng og Fælledkjær, som ligge langt fra Haanden og mellem Andres Lodder, indfredes ogsaa, naar deres Beskaffenhed synes at trlraade det. I Hedeegnene er der ikke at tænke paa Hegn i det Store om- kring Marker og Kobbler, om der end ikke sees hen til disses bety- delige Udstrækning. Kunde man end faae etJorddige— det eneske her anvendelige Hegn — taaleligen opfort, vilde det dog ikke blive af Varighed, da det aldrig groer sammen; Plantning vilde, som sagt, sjeldent lykkes derpaa, saameget mindre fom Jorden gjerne er rart (o: udyrket) tør og sandig. Grøfter kunne, netop afben sidste Aarsag, ligesaalidet staae sig, da de mangle Fasthed i det loft Sand, ja de kunne endog afstedkomme Sandflugt, hvilket f. Ex. har været Tilfældet i Haderup Sogn. Men da Erfaring har viist, tit Markfred meget vel kan opnaaes i disse Egne uden jptgn, kan dette jo og her undværes. — Selv i Hjerm Herred vilde Marker, nes Indhegning for Mange blive et uoverkommeligt Arbejde for- medelst Loddernes Størrelse og irregnlaire Dannelse. — I Skod- borg,Vandfuld Herreder har det vrist sig, at Jorddiger ej heller ville lykkes, som vel kommer af Grundens lerede, oftest mergelag, tige Beskaffenhed; da samme om Vinteren ved Frostens Paavirk, ning oplofts, og derfor bliver meget tilbøjelig til at stride. Hegns, grøfter ere for denne Egn særdeles at tilraade, og det saameget mere som Groftning her er faa nødvendig til skadeligt Vands Af. ledning. — Intetsteds i Amtet er der fundet Steen i tilstrækkelig Mængde til deraf at rejse Hegn af nogen Betydenhed. Man har derfor anvendt dem til Grundsteen eller, som det kaldes. Syld under Husene; og kun sjeldent sees om en Have, f. Ex. i Noromme og Brejninge Sogne, Steendiger; i Nærheden af Hjerm og Vej- rum Kridegrave benyttes Flintestenene til samme Brug.