Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
Noerheden af Gaardens, var det end nøgne Sandbanker, samt til
at planere og forbedre disse. Hermed gaaer det endog paa sine
Steder saa vidt, at man hos en og anden Bonde seer 4, ja vel
stundom flere ubetydelige Indelukker, enten grændsende til hver,
andre eller adspredte. Enkelte Stykker Eng og Fælledkjær, som
ligge langt fra Haanden og mellem Andres Lodder, indfredes
ogsaa, naar deres Beskaffenhed synes at trlraade det.
I Hedeegnene er der ikke at tænke paa Hegn i det Store om-
kring Marker og Kobbler, om der end ikke sees hen til disses bety-
delige Udstrækning. Kunde man end faae etJorddige— det eneske
her anvendelige Hegn — taaleligen opfort, vilde det dog ikke blive
af Varighed, da det aldrig groer sammen; Plantning vilde, som
sagt, sjeldent lykkes derpaa, saameget mindre fom Jorden gjerne
er rart (o: udyrket) tør og sandig. Grøfter kunne, netop afben
sidste Aarsag, ligesaalidet staae sig, da de mangle Fasthed i det
loft Sand, ja de kunne endog afstedkomme Sandflugt, hvilket f.
Ex. har været Tilfældet i Haderup Sogn. Men da Erfaring har
viist, tit Markfred meget vel kan opnaaes i disse Egne uden jptgn,
kan dette jo og her undværes. — Selv i Hjerm Herred vilde Marker,
nes Indhegning for Mange blive et uoverkommeligt Arbejde for-
medelst Loddernes Størrelse og irregnlaire Dannelse. — I Skod-
borg,Vandfuld Herreder har det vrist sig, at Jorddiger ej heller
ville lykkes, som vel kommer af Grundens lerede, oftest mergelag,
tige Beskaffenhed; da samme om Vinteren ved Frostens Paavirk,
ning oplofts, og derfor bliver meget tilbøjelig til at stride. Hegns,
grøfter ere for denne Egn særdeles at tilraade, og det saameget
mere som Groftning her er faa nødvendig til skadeligt Vands Af.
ledning. — Intetsteds i Amtet er der fundet Steen i tilstrækkelig
Mængde til deraf at rejse Hegn af nogen Betydenhed. Man har
derfor anvendt dem til Grundsteen eller, som det kaldes. Syld
under Husene; og kun sjeldent sees om en Have, f. Ex. i Noromme
og Brejninge Sogne, Steendiger; i Nærheden af Hjerm og Vej-
rum Kridegrave benyttes Flintestenene til samme Brug.