Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
185 18. <O. v cr g a v 1. Ihvorvel Amtets nordlige Herreder, med Hensyn til Qvægets Beffaffenhed, plejer at sættes i Lighed med Thy, og stjoudr hiin Egns Qvceg, for en Deel nedstammende derfra, er af god Art og tildeels af fortrinlig Størrelse, kan det dog ikke ganske maale sig med Thylands,Racen, da del i Almindelighed er mere langbenet og kleint, samt ikke saa vel dannet over Krydset. Derimod staaer det meget over og soges mere end Dstercgnens, fremfor hvis Racer det udmærker sig ved en dybere og i det Hele mere veldannet Krop- bygning, samt en storre Disposition til at fedes, hvorfor det ogsaa er en sand Velstandskilde for Egnen. — I de vestlige Sogne i Ulv, borg, Hind, Bolling og Norre,Herreder er Qvæget, om end ikke saa stort og godt som i Lemvig,Egnen, dog over del Middelmaa, dige, og overhovedet gaaer Racen fremad til Forbedring deels ved god Rogt, isoer om Vinteren, deels ved Anskaffelse af godeStam- medyr fra Thy samt Lemvig- og Holstebro-Egnen. I Narre.Her- red gives især mangx gode Malkekoer. I Hedeegnene er Qvæget i Almindelighed smaat og forknyt, har tynde Bove, smale Been, ringe Dyhde i Livet, og kan ikke være anderledes efter disse Egnes naturlige Beffaffenhed, hvortil Racen forresten synes at passe saare vel, da Q-væget er sundt, stærkt, haardfort og fremfor alt holder sig taaleligt ved det usle Grces om Sommeren og ved den stride Rughalm om Vinteren, ligesom det plejer at være endmere triveligt saasnart det kommer til andre Egnes Underholdning. Koerne lejres paa Agergræs; Ung, qvceget faaer derimod soedvanligst ej anden Græsning, end den, som Heder og Gronner frembyde. Særdele- melkerige ere Koerne just ej, men der sindes dog ikke faa, som, i Forhold til deres Størrelse og det magre Foder, i denne Henseende yde mere end man kunde vente. Af en melkerig Race, som i Aaret 1809 an, skaffedes fra Hellum,Hindsted Herreder (Aalborg Amt), navn- lig fra Væddum Ly, til Sindinggaard, ere mange gode Tilloegsdpr