Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
186 udbredte i Hammerum Herred. Mangel paa gode Springtyre hindrer ellers meget Qvcegstammens Opkomst i Hedeegnene, og desu» den lader Bonden sine Koer springe, hvor han kan faae det for bedst Kjob. Dnskeligt var det, om der i hvert Sogn holdtes en Springtyr af en trivelig og melkrrig Race; kunde Bonden uden Betaling faae sine bedste Koer, forsaavidt de ansaaes tjenlige til Tilloegsdyc og vare i en Alder af 4 til 12 Aar, sprungne ved en saadan Tyr, da har man formeent, al Egnens Qvoegstamme kunde forbedres meget ved sig felv. — Man troer dog, at ogsaa Tyroler, Racen vilde være passende for denne Egn, naar dens mørkerode Lod gaaer over til det sorte. Ved Sindinggaard har man havt en Tyr af denne Race og sort Afkom derefter, hvilket udmærker sig særdeles ved Trivelighed fremfor de indenlandske Stammer; men opnaaer ved lige Regt ikke den Størrelse som disse, er ej heller melkerigt; desuden klager man over at Dyrene af denne Race synes lumske og hadefulde naar de skulle anvendes til Arbejde. Ogsaa i Sevel Sogn har været en Tyroler-Tpr. Fra Frederiksborg sendtes i Aaret 1824 en Schweitzer-Tpr til Holstebro, hvorefter Omegnens Beboere det folgende Aar havde mange Kalve, som tegnede fortrinligt godt; de fleste havde sort Lod. Denne Tyr havde indtil Efteraaret 1825 sprun- get omtrent 150 Koer; den fom siden til Aabjerg, fordi den ansaaes vel svær for Koerne i Holstebro,Egnen. Sildigere har Amtet faaet endnu een eller to Schweitzer-Tyre fra Frederiksborg. Paa Q.vistrup har man havt en TyrfraVygholm af Marsk-Racen, men denne Race skal hverken have været trivelig eller fiinttrevlet i Kjsdet. Det hol, steenske Qvceg har i det Hele neppe fundet megen Indgang i Amtet. Paa Gaarden Udstrup i Ulvborg Herred have i nogle Aar været holdte, foruden 30 Stude, 36 Koer af holsteensk Race; hvilke man vel finder at udmærke sig ved Størrelse fremfor Egnens Qvæg; men de ere ved lige Foder neppe saa melkerige og trivelige. En af Am, tets dygtige Landmænd yttrer i den Henseende: „Behandles vort eget Qvæg med tilbørlig Omhu og Opmærksomhed, er jeg tilbøjelig til at troe, nt det gjerne kunde rivalisere med det fremmede. Sæt endog, ot to holsteenske Koer give ligesaa megen Melk, som tre mindre jydske; — naar hine to fordre ligesaa meget Foder og Græs som de tre andre, hvad er da vundet?"" Den holsteenske Races