Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
udbredte i Hammerum Herred. Mangel paa gode Springtyre
hindrer ellers meget Qvcegstammens Opkomst i Hedeegnene, og desu»
den lader Bonden sine Koer springe, hvor han kan faae det for
bedst Kjob. Dnskeligt var det, om der i hvert Sogn holdtes en
Springtyr af en trivelig og melkrrig Race; kunde Bonden uden
Betaling faae sine bedste Koer, forsaavidt de ansaaes tjenlige til
Tilloegsdyc og vare i en Alder af 4 til 12 Aar, sprungne ved en
saadan Tyr, da har man formeent, al Egnens Qvoegstamme kunde
forbedres meget ved sig felv. — Man troer dog, at ogsaa Tyroler,
Racen vilde være passende for denne Egn, naar dens mørkerode Lod
gaaer over til det sorte. Ved Sindinggaard har man havt en Tyr
af denne Race og sort Afkom derefter, hvilket udmærker sig særdeles
ved Trivelighed fremfor de indenlandske Stammer; men opnaaer
ved lige Regt ikke den Størrelse som disse, er ej heller melkerigt;
desuden klager man over at Dyrene af denne Race synes lumske og
hadefulde naar de skulle anvendes til Arbejde. Ogsaa i Sevel Sogn
har været en Tyroler-Tpr. Fra Frederiksborg sendtes i Aaret 1824
en Schweitzer-Tpr til Holstebro, hvorefter Omegnens Beboere det
folgende Aar havde mange Kalve, som tegnede fortrinligt godt; de
fleste havde sort Lod. Denne Tyr havde indtil Efteraaret 1825 sprun-
get omtrent 150 Koer; den fom siden til Aabjerg, fordi den ansaaes
vel svær for Koerne i Holstebro,Egnen. Sildigere har Amtet faaet
endnu een eller to Schweitzer-Tyre fra Frederiksborg. Paa Q.vistrup
har man havt en TyrfraVygholm af Marsk-Racen, men denne Race
skal hverken have været trivelig eller fiinttrevlet i Kjsdet. Det hol,
steenske Qvceg har i det Hele neppe fundet megen Indgang i Amtet.
Paa Gaarden Udstrup i Ulvborg Herred have i nogle Aar været holdte,
foruden 30 Stude, 36 Koer af holsteensk Race; hvilke man vel
finder at udmærke sig ved Størrelse fremfor Egnens Qvæg; men
de ere ved lige Foder neppe saa melkerige og trivelige. En af Am,
tets dygtige Landmænd yttrer i den Henseende: „Behandles vort
eget Qvæg med tilbørlig Omhu og Opmærksomhed, er jeg tilbøjelig
til at troe, nt det gjerne kunde rivalisere med det fremmede. Sæt
endog, ot to holsteenske Koer give ligesaa megen Melk, som tre
mindre jydske; — naar hine to fordre ligesaa meget Foder og Græs
som de tre andre, hvad er da vundet?"" Den holsteenske Races