Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
rode Lod kan deSuden ikke anbefales for Vesteregnen, som meest af«
sætter sit Qvcrg til Meklenborgere og Andre, der ej ynde denne
Farve. Den sorte og sortbrogede er den almindeligste, og soges
meest; dernæst den graa og graabrogede. Dog see de sjællandske
Prangere mindre paa Lodet, hvorfor det især er til dem at man kan
afhænde Qvcrg af den morkerode holsteenske Race.
Det maa iovrigt her ikke blive ubemærket, at af de sidstfor,
løbne 10 til 15 Aar vare nogle hejst ugunstige for Huusdyrenes
Forædling og Besætningernes Udvidelse formedelst uforholdsmcrs-
sigen lave Priser paa alle Landprodukter; thi ligesom den sørgelige
Krisis, hvori Landboen derved blev stedt, voldsomt rystede hans
Velfærd i det Hele, saaledes viste den iscerdeleshed en meget vhel,
dig Indflydelse paa Huusdyravlens og maaskee allcrmeeft paa Qoæg-
avlens Tilstand baade ihenseende til Race og Tal, da han, for at
kunne bestride sine Udgifter, ofte nodtes til at sælge sine bedste
Kreaturer. Mlsvext indtraf desuden enkelte Gange i samme Pe,
riode, og gjorde det Onde værre.
Formedelst den betydelige Forfljel, der er ej blot paa de enkelte
Ejendommes Tilliggende af Ager, Eng, Hede, Mose, Kjær, der
alt tilsammen tjener mere eller mindre til Kreaturernes Under-
holdning, — men ogsaa paa Beskaffenheden af disse hinandea hejst
ulige Slags Jordtilloeg, lader der sig imellem Gaardenes Aceal og
Bescelningernes Størrelse ingen Sammenligning anstille, fom
kunde begrunde noget almeengyldigt Resultat. Ikkun i de: meget
Enkelte kan man maaskee angive Forholdet af QvægetS Antal til
et vist Areal; men selv ved at fordybe sig i en smaalig Detail,
vilde dette Forhold neppe nok uhfindes paa Grund nf Vinffelig,
hederne ved at tilvejebringe aldeles paalidelige Data. Selv i eet
og samme Sogn sindes undertiden ikke to Gaarde, sompaa eens
Hartkorn have lige stort Qvcrghold. Hartkornet er imidlertid en
brugeligere Maalestok end Arealet, og en erfaren Landmend i Am-
tet har derfor indskrænket sig til fit an fore, at man Uder mærkelig
Fejl kan antage som gjeldende Regel for Ulvborg og Hink Herreder,
at den bedste Gaard (med lav Skyldsætning) har 2J til 3, en
Guard af Middelgodhed 2 og en Gaard af ringeste Slags (med
hsj Skyldsætning) i; Fækreatur paa hver Tonde Hartkorn, foruden