Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
187 rode Lod kan deSuden ikke anbefales for Vesteregnen, som meest af« sætter sit Qvcrg til Meklenborgere og Andre, der ej ynde denne Farve. Den sorte og sortbrogede er den almindeligste, og soges meest; dernæst den graa og graabrogede. Dog see de sjællandske Prangere mindre paa Lodet, hvorfor det især er til dem at man kan afhænde Qvcrg af den morkerode holsteenske Race. Det maa iovrigt her ikke blive ubemærket, at af de sidstfor, løbne 10 til 15 Aar vare nogle hejst ugunstige for Huusdyrenes Forædling og Besætningernes Udvidelse formedelst uforholdsmcrs- sigen lave Priser paa alle Landprodukter; thi ligesom den sørgelige Krisis, hvori Landboen derved blev stedt, voldsomt rystede hans Velfærd i det Hele, saaledes viste den iscerdeleshed en meget vhel, dig Indflydelse paa Huusdyravlens og maaskee allcrmeeft paa Qoæg- avlens Tilstand baade ihenseende til Race og Tal, da han, for at kunne bestride sine Udgifter, ofte nodtes til at sælge sine bedste Kreaturer. Mlsvext indtraf desuden enkelte Gange i samme Pe, riode, og gjorde det Onde værre. Formedelst den betydelige Forfljel, der er ej blot paa de enkelte Ejendommes Tilliggende af Ager, Eng, Hede, Mose, Kjær, der alt tilsammen tjener mere eller mindre til Kreaturernes Under- holdning, — men ogsaa paa Beskaffenheden af disse hinandea hejst ulige Slags Jordtilloeg, lader der sig imellem Gaardenes Aceal og Bescelningernes Størrelse ingen Sammenligning anstille, fom kunde begrunde noget almeengyldigt Resultat. Ikkun i de: meget Enkelte kan man maaskee angive Forholdet af QvægetS Antal til et vist Areal; men selv ved at fordybe sig i en smaalig Detail, vilde dette Forhold neppe nok uhfindes paa Grund nf Vinffelig, hederne ved at tilvejebringe aldeles paalidelige Data. Selv i eet og samme Sogn sindes undertiden ikke to Gaarde, sompaa eens Hartkorn have lige stort Qvcrghold. Hartkornet er imidlertid en brugeligere Maalestok end Arealet, og en erfaren Landmend i Am- tet har derfor indskrænket sig til fit an fore, at man Uder mærkelig Fejl kan antage som gjeldende Regel for Ulvborg og Hink Herreder, at den bedste Gaard (med lav Skyldsætning) har 2J til 3, en Guard af Middelgodhed 2 og en Gaard af ringeste Slags (med hsj Skyldsætning) i; Fækreatur paa hver Tonde Hartkorn, foruden