Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

200 mærkelig Indflydelse paa Amtets Hesteavl; ved Stutteribeffgtel-, ferne i Holstebro har flet ingen af deres Afkom vundet den -ud- lovede Belønning af 20 Rbd. r. S. pr. Stk. Forresten kan bemærkes, at Hesteholdet altid har været og er endnu i det Hele mindre i Vesteregnen, end i Dsteregnen, hvor Forholdet i Besætning af Heste og Hornqvæg i Almindelighed ikke er saa godt som i hine Egne. At Bønderne have, som gamle Selvejere, paa de fleste Steder alt i mange Aar været befriede fra Hoveriet/ er rimeligviis den forste Aarsag dertil. I Hede- egnen holder Bonden desuden ikkun de hsjstfornodne Heste, da han stedse har været vant til, istedetfor disse tærende Dyr, for en Deel at hjælpe sig med Stude til sin Avlsdrift; og i de Egne, hvor store og kraftige Heste sindes, bruges de alt til jevnt Ar- bejde, naar de ere 2 Aac gamle. Muligt har ogsaa til det rin, gere Hestchold bidraget noget, at den vestjydske Plov er lettere, end Plovene paa Dstkanten. 20. F a a r e a v l. 'Ofrene ’ Amtets bedre Egne ere blandet Afkom af Marskracer, eller den femerske, og den i disse Egne forhen værende Race, stun, dom og af den spailske Race, saasom i Hjerm Herred, hvor den indenlandske Stamme ansees meget forbedret, da Faarene, alt eftersom de have mere eller mindre spansk Blod i sig, bære en fillere og tættere Pelts. I de gode Sogne i de vestlige Herre- der maa den oprindelige Stamme ligeledes antages at være for- bedret, skjondt i andre Henseender; her udmærke Faarene sig i Almindelighed ved Størrelse, men de bære temmelig grov Uld. Et saadant Faar giver 5 Pd. Uld i 2 Klipninger; det foder seed.