Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
201 vanlige» 2 Lam; og kan, naar det er fedet, give 4 Lpd. Kjod og 1 Lpd. Talg, Her holdes hojst 2 å 3 Faar pr. Td. Hartkorn, og flere haves her sjcldent Lejlighed til, da Arealet er indskrcen- ket og Uddrift mangler; de holdes sædvanligt i Tojre, om Ef- teraaret endog paa Engene, hvor de græsse saalcenge disse ere nogenlunde torre. Dette Skrog er ikke meget stikket til Faare- avl, formedelst den fugtige Jordbund og de vaade Græsgange, hvorfor ogsaa SvæU her er en temmelig almindelig Sygdom blandt Faarene, især i Lemvig-Egnen, hvor man har Exempel paa, at en Mand derved har mistet sin hele Flok.' Dog har man be, mærket, at naar der ikke spares paa godt Foder om Vinteren, især sund Havrekjerv-Hakkelse, behover man ej at frygte meget for denne Faarespgc; ja man har endog Erfaring fer, at en Faa- rcflok, som om Efteraaret var angreben af Svcell, blev aldeles helbredet uden andet Middel end en god Nogt med Havre, saa at den det paafolgende Foraar var meget sundere og rastere, end da den blev tagen ind, skjondt det Modsatte ellers plejer at være Tilfældet, naar Faarene skrante før de indtages paa Vinterfoder. I Amtets Hedeegne har man udentvivl havt 2 Slags af de smaa korthalede Hedefaar, hvoraf det ene bærer meget fiin Uld, men neppe Pd. i 2 Klipninger; denne Uld har megen Krym. pekraft, valkes og frites let, hvorfor den altid har været meget sogt, især til Hattefabrikerne her i Landet og udenlands. Disse fiinuldede Faar er det nu vanskeligt at sinde som constant Race formedelst Sammenblanding med det andet Slags, som er langt mere udbredt end hiint, giver strid, haaret Uld (saakaldet Rag) og neppe 2^ Pd. i begge Klipninger. — De mere langhalede Hede, faar have ogsaa tildeels strid Uld, som vifter fremkommet ved Parring af hine raguldede Faar med grove Marskracer. Hedefaarene anbefale sig ved deres Haardforhed og ret gode Kropbygning, men treenge meget til Forædling, hvilken man og, især i Hammerum Herred, har begyndt at iværksætte ved Kryds- ning med Vædre af halvspanske Racer, hvorved Faarene kunne bringes til at bære meget mere Uld, uden at tabe i Haardforhed. Men^med Bondens Mangel paa rigtig Kundskab om Sagen og hans liden Omhu herfor, maa denne Forædling gaae saare lang.