Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
vanlige» 2 Lam; og kan, naar det er fedet, give 4 Lpd. Kjod og
1 Lpd. Talg, Her holdes hojst 2 å 3 Faar pr. Td. Hartkorn,
og flere haves her sjcldent Lejlighed til, da Arealet er indskrcen-
ket og Uddrift mangler; de holdes sædvanligt i Tojre, om Ef-
teraaret endog paa Engene, hvor de græsse saalcenge disse ere
nogenlunde torre. Dette Skrog er ikke meget stikket til Faare-
avl, formedelst den fugtige Jordbund og de vaade Græsgange,
hvorfor ogsaa SvæU her er en temmelig almindelig Sygdom blandt
Faarene, især i Lemvig-Egnen, hvor man har Exempel paa, at
en Mand derved har mistet sin hele Flok.' Dog har man be,
mærket, at naar der ikke spares paa godt Foder om Vinteren,
især sund Havrekjerv-Hakkelse, behover man ej at frygte meget
for denne Faarespgc; ja man har endog Erfaring fer, at en Faa-
rcflok, som om Efteraaret var angreben af Svcell, blev aldeles
helbredet uden andet Middel end en god Nogt med Havre, saa
at den det paafolgende Foraar var meget sundere og rastere, end
da den blev tagen ind, skjondt det Modsatte ellers plejer at være
Tilfældet, naar Faarene skrante før de indtages paa Vinterfoder.
I Amtets Hedeegne har man udentvivl havt 2 Slags af de
smaa korthalede Hedefaar, hvoraf det ene bærer meget fiin Uld,
men neppe Pd. i 2 Klipninger; denne Uld har megen Krym.
pekraft, valkes og frites let, hvorfor den altid har været meget
sogt, især til Hattefabrikerne her i Landet og udenlands. Disse
fiinuldede Faar er det nu vanskeligt at sinde som constant Race
formedelst Sammenblanding med det andet Slags, som er langt
mere udbredt end hiint, giver strid, haaret Uld (saakaldet Rag)
og neppe 2^ Pd. i begge Klipninger. — De mere langhalede Hede,
faar have ogsaa tildeels strid Uld, som vifter fremkommet ved
Parring af hine raguldede Faar med grove Marskracer.
Hedefaarene anbefale sig ved deres Haardforhed og ret gode
Kropbygning, men treenge meget til Forædling, hvilken man og,
især i Hammerum Herred, har begyndt at iværksætte ved Kryds-
ning med Vædre af halvspanske Racer, hvorved Faarene kunne
bringes til at bære meget mere Uld, uden at tabe i Haardforhed.
Men^med Bondens Mangel paa rigtig Kundskab om Sagen og
hans liden Omhu herfor, maa denne Forædling gaae saare lang.