Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
202 somt fremad. Fra Egnens større forædlede Schceferier erholdt mange Bonder Wæderlam, som de strax have taget i Tjeneste til Faareflokke paa 40 Stk. eller flere. Herved er Væderlammet blevet svækket, saameget mere, som det sjeldent faaer en til Springnin- gen passende Nogt. Bonden lader i Almindelighed ingen Væder leve over 2 Aar. Paa enkelte Steder i Hedeegnene begynder man at lægge Vind paa Faar af den siorre jydffe Race, hvis Hovedsæde er Egnen mel- lem Hobro og Viborg, og som yder ligesaa siin, men langt mere Uld end hiint saakaldte siinuldede Hedefaar. Dette større Faareflags findes nu blandt andet hos enkelte Bonder i Borris og Faster Sogne i Bolling Herred, samt i Rind og nogle Steder i Drre Sogn i Hammerum Herred. Den er sikkert mere tjenlig for Bon- den, end den reenspanske Faarerace, som hos ham vanskeligere kan opnaae den Grad af Forædling, at han vil kunne drage nogen syn, derlig Fordeel af Ulden, hvad enten han sælger den eller selv for, arbejder den, hvorimod hiint indenlandste Faar, foruden nt levere megen og god Uld, tillige er langt mere kjodboerende; det bringes scedvanligen til en Vægt af 3^ Lpd., og giver i begge Klipninger 34 til 4 Pd. For at opretholde denne sidste Race i dens Reenhed og bidrage til dens videre Udbredelse, har Sindinggaards Ejer for faa Aar siden etableret et Stamschceferi og dertil opbrudt et Stykke af sin Hede.*) Man tor vel antage, at der herved er gjort et Skridt til •) Ester Planen fluide dette Schæferi bringes til en Flok af 100 Moder- fa ar og 3 Vædre, hvoraf aarligen kunne afgives henved 40 Bæder- lam, som Ejeren vilde overlade for nedsat Priis til Bønder og Andre, hvis Flok ansees stikket til at modtage Forædling ved disse Dyr. Om- trent 30 Gimmerlam og Udsætterfaar skulle aarligen sælges ved Auc- tion, naar Schæferiet bliver fuldtalligt. Stammedyrencs Anskaffelse har været forbunden med megen Vanskelighed, især fordi der i de østre Egne, hvor de egentligcn flulle opsoges, ikke fandtes en Flok, uden at den var befængt med Skab. En af de bedste Bædre erholdtes hos en Bonde i Faster Sogn, og en anden i Rind Sogn. Paa den opdyr- kede Hede er for Faarene rejst en grundmuret Bygning, 45 Alen i Længde, 12 Alen i Bidde; desuden Baaningshuus for Opsynsmanden.