Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
203 at afværge denne indbringende Faareraces Udartclse, som let kunde befrygtes, da ben allerede var paa Veje« til at fortrænges af frem, mede Racer. Dens Udbredelse maa vistnok ansees onffelig, især for Amtets Hedeegne, hvor der forarbejdes meget mere Uld, end de smaa ftridhaarede Hedefaar kunne yde, og hvor man derfor maa kjobe store Partier Uld fra andre Egne. Ikke mindre vigtigt er det, at man ved denne Race bevarer de charakleristiske Egenskaber, som gjore den jydske Uld til sogt Handelsvare. At fremmede Ra- cer have indsneget sig, stal netop være Grunden til, at Uldens Sortering, som tilforn skeete for Afsendelsen, er vanskeliggjort, og derfor nu overlades til Udlændinge, hvorved Fordelen bliver mær, keligen formindsket for Producenten. — Men i de magre Egne vil denne Faarerace aldrig kunne bestaae naar ikke Hedcbonden sorger for at staffe fin Faareflok en bedre Pleje; ja alle Forsøg til For- ædling ville blive af ringe Folge, saalcenge han (hvilket endnu næ- sten overalt er Tilfældet) vil holde saa mange Faar som del er ham muligt at fode, uden at de skulle doe af Sult; saalcenge Faarene om Sommeren skulle hente deres eneste Næring i Lyngheden eller tillige i Moser og Kjær, og dertil atter om Winteren for en stor Deel toere Lyng. Folgen af saadan Rogt er, at der scedvanligen crepere endeel Faar hvert Foraar og Efteraar, at Faarene tabe deres Uld og at der fattes Kjobere tit disse udsultede Dyr, hvorfor Hede- bonden sjeldent kan sælge Faar og Lam. — De udlevede Faar og de ufleste Lam flagter han til egen Brug. Prisen paa et Lam med Uld paa var i Hammerum Herred i Efteraaret 1826 3 å 4 Mk. Et magert levende Hedefaar kan veje mellem 2 å 3 Lpd. At lade Faarene græsse i Moserne for St. Hansdag, holder man ikke for ot være skadeligt; indtil den Tid er og Jorden næsten altid tor. Planterne ere unge, altsaa vanddrivende; ogsaa det Agergroes, der For Ulden af denne jydske Faareflok blev i 1828 af Klædefabrikør Koch i Grejs Molle givet 34 ß Tegn pr. Pd., som var mere end der op- naaedes for uvafkct Naceuld. Under den for nogle Aar siden herskende Faare-Syge fkaanedes ej heller dette Stamschæferi, men Ejeren har dog stræbt at raade Bod paa Uheldet ved at anskaffe andre tjenlige Stam- medyr i de Bortdødes Sted.