Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
at afværge denne indbringende Faareraces Udartclse, som let kunde
befrygtes, da ben allerede var paa Veje« til at fortrænges af frem,
mede Racer. Dens Udbredelse maa vistnok ansees onffelig, især
for Amtets Hedeegne, hvor der forarbejdes meget mere Uld, end de
smaa ftridhaarede Hedefaar kunne yde, og hvor man derfor maa
kjobe store Partier Uld fra andre Egne. Ikke mindre vigtigt er
det, at man ved denne Race bevarer de charakleristiske Egenskaber,
som gjore den jydske Uld til sogt Handelsvare. At fremmede Ra-
cer have indsneget sig, stal netop være Grunden til, at Uldens
Sortering, som tilforn skeete for Afsendelsen, er vanskeliggjort, og
derfor nu overlades til Udlændinge, hvorved Fordelen bliver mær,
keligen formindsket for Producenten. — Men i de magre Egne vil
denne Faarerace aldrig kunne bestaae naar ikke Hedcbonden sorger
for at staffe fin Faareflok en bedre Pleje; ja alle Forsøg til For-
ædling ville blive af ringe Folge, saalcenge han (hvilket endnu næ-
sten overalt er Tilfældet) vil holde saa mange Faar som del er ham
muligt at fode, uden at de skulle doe af Sult; saalcenge Faarene
om Sommeren skulle hente deres eneste Næring i Lyngheden eller
tillige i Moser og Kjær, og dertil atter om Winteren for en stor
Deel toere Lyng. Folgen af saadan Rogt er, at der scedvanligen
crepere endeel Faar hvert Foraar og Efteraar, at Faarene tabe deres
Uld og at der fattes Kjobere tit disse udsultede Dyr, hvorfor Hede-
bonden sjeldent kan sælge Faar og Lam. — De udlevede Faar og de
ufleste Lam flagter han til egen Brug. Prisen paa et Lam med
Uld paa var i Hammerum Herred i Efteraaret 1826 3 å 4 Mk.
Et magert levende Hedefaar kan veje mellem 2 å 3 Lpd. At lade
Faarene græsse i Moserne for St. Hansdag, holder man ikke for
ot være skadeligt; indtil den Tid er og Jorden næsten altid tor.
Planterne ere unge, altsaa vanddrivende; ogsaa det Agergroes, der
For Ulden af denne jydske Faareflok blev i 1828 af Klædefabrikør Koch
i Grejs Molle givet 34 ß Tegn pr. Pd., som var mere end der op-
naaedes for uvafkct Naceuld. Under den for nogle Aar siden herskende
Faare-Syge fkaanedes ej heller dette Stamschæferi, men Ejeren har dog
stræbt at raade Bod paa Uheldet ved at anskaffe andre tjenlige Stam-
medyr i de Bortdødes Sted.