Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
siden kan haves paa Stubben, driver saa at sige den Usundhed af
Faarenc, de om Foraaret kunne have indsuget. Men da de ofte
græsse i Moserne sildigt ud paa Sommeren og om Efteraaret, ere de,
fornemmelig i fugtige Aaringer, meget udsatte forSygdomme, isoer
Lever-Igler, som stundom borlrykke en stor Mængde Faar. Jfolge
autentiste Data blev i Ringkjobing Amt i Efteraaret 1828 98,148
Faar indtagne paa Foder; deraf dode i 1829, — som var iblandt
de for Faareavl meget uheldige Aar, — 22,696; allsaa af hvert
Hundrede 23 Stk.
Selv i Hedeegnene er Faareholdet hojst forskjclligt, da det er
afhængigt af den Uddrift, som haves i Heden. I Hammerum
Herred holdes saalcdes paa de enkelte gode Lodder, hvis Tillæg af
Hede ej er betydeligt, ikkun faa Faar; men derimod desflere paa
andre med storre Hedeareal; og Forskjellen kan i eet og samme
Sogn være meget betydelig. I Snejberg By holdes f. Ex. paa
en Gaard med 5 Tdr. Hartkorn kun 10 å 12 Faar, medens der
paa Valsgaard og Studsgaard i samme Sogn holdes paa 5 å 6
Tdr. Hartkorn 60, 80 til 100 Faar.
I Hedeegnene har hver Bonde gjerne nogle sorte Faar i sin
Flok; af disse Faar, som boere endnu mindre Uld end de øvrige,
sindes især mange i Suuds Sogn og tildeels i Aulum Sogn i
Hammerum Herred, hvor den sorte Uld meest bruges til de sprag-
lede Strømper, her bindes. Der spares vel nogen Farveton for
denne Uld, men de deraf tilvirkede Strømper o. s. v. blive ved
nogen Brug rodladne.
________________ i
Tvende af Jyllands ældste og betydeligste forædlede Schoeferier
fandtes i Ringkjobing Amt; detene paa Sindinggaard, det andet
i Vejrum Prcestegaard. Hiint bestaaer endnu og toeller omtrent
400 Faar af Mcrino-Raccn; Faarene ere begge Steder blevne for-
ædlede i mange Generationer, og flere Gange har man hentet gode
Vædre fra Sjælland. Bed Sindinggaard blev blandt andet for
faa Aar siden anskaffet Vædre fra Merino-Schccferiet, som holdtes
paa Kraagerup ved Helsingoer. Da Provst Krarup i Aaret 1830
forflpttedes til Sjælland, forte han endeel af sine Merino-Faar