Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
204 siden kan haves paa Stubben, driver saa at sige den Usundhed af Faarenc, de om Foraaret kunne have indsuget. Men da de ofte græsse i Moserne sildigt ud paa Sommeren og om Efteraaret, ere de, fornemmelig i fugtige Aaringer, meget udsatte forSygdomme, isoer Lever-Igler, som stundom borlrykke en stor Mængde Faar. Jfolge autentiste Data blev i Ringkjobing Amt i Efteraaret 1828 98,148 Faar indtagne paa Foder; deraf dode i 1829, — som var iblandt de for Faareavl meget uheldige Aar, — 22,696; allsaa af hvert Hundrede 23 Stk. Selv i Hedeegnene er Faareholdet hojst forskjclligt, da det er afhængigt af den Uddrift, som haves i Heden. I Hammerum Herred holdes saalcdes paa de enkelte gode Lodder, hvis Tillæg af Hede ej er betydeligt, ikkun faa Faar; men derimod desflere paa andre med storre Hedeareal; og Forskjellen kan i eet og samme Sogn være meget betydelig. I Snejberg By holdes f. Ex. paa en Gaard med 5 Tdr. Hartkorn kun 10 å 12 Faar, medens der paa Valsgaard og Studsgaard i samme Sogn holdes paa 5 å 6 Tdr. Hartkorn 60, 80 til 100 Faar. I Hedeegnene har hver Bonde gjerne nogle sorte Faar i sin Flok; af disse Faar, som boere endnu mindre Uld end de øvrige, sindes især mange i Suuds Sogn og tildeels i Aulum Sogn i Hammerum Herred, hvor den sorte Uld meest bruges til de sprag- lede Strømper, her bindes. Der spares vel nogen Farveton for denne Uld, men de deraf tilvirkede Strømper o. s. v. blive ved nogen Brug rodladne. ________________ i Tvende af Jyllands ældste og betydeligste forædlede Schoeferier fandtes i Ringkjobing Amt; detene paa Sindinggaard, det andet i Vejrum Prcestegaard. Hiint bestaaer endnu og toeller omtrent 400 Faar af Mcrino-Raccn; Faarene ere begge Steder blevne for- ædlede i mange Generationer, og flere Gange har man hentet gode Vædre fra Sjælland. Bed Sindinggaard blev blandt andet for faa Aar siden anskaffet Vædre fra Merino-Schccferiet, som holdtes paa Kraagerup ved Helsingoer. Da Provst Krarup i Aaret 1830 forflpttedes til Sjælland, forte han endeel af sine Merino-Faar