Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
8 ingen Forening er flutter, accordrres som oftest om Tienden for hvert Aar. Ikke mindre er det ønskeligt for Tiendelagerne at have fast Accord, hvorved de undgaae, hvad ellers Jordernes adspredte Be, liggenhed stundom gjorde nødvendigt, at holde to eller flere Tællere for tn ubetydelig Tiendes Skyld, og derhos ffaanes for de Chicaner og Bryderier, de vare udsatte for baade af Ydere og Tællere. Da dernæst storste Delen af Amtet bestaaer enten af Hedejorder eller af Jorder, som af Hede ere opdyrkede, men det Indviklede i Lov- givningen om Tiende af deslige Ejendomme i Almindelighed med- fører, at man kun ved vidtløftig og bekostelig Proces kan faae af- gjort, hvilke Jorder ere riendepligtige, saa blev det endog i mange Tilfælde nødvendigt for Tiendetageren at indgaae billig Accord. Til Lykke ere Amtets Tiender efterhaanden for en Deel blevne afhændede til Yderne. Saaledes eje Beboerne selv: I Holstebro Amtstue-Distr. I Ringkjsbing Amtstue-Distr. Konge- og Kirketienden af... . 29 Sogne 20 Sogne Kirketienden alene af .... . 14 - 12 — Kongetienden alene af .... « » — 11 — I de øvrige . 18 - 7 — eies Tienderne af Andre. Amtets Almue er, som Vesterjyden i det Hele taget, et god- modigt, nøjsomt, vindskibeligt og haardfort Folkefærd, og over- gaaer i disse Egenskaber saavel de øvrige Beboere af den jydske Halvo, som Nationen overhovedet. Af Naturen have Amtets Veboere særdeles Anlæg og Tilbøjelighed til at soge og benytte hver gunstig Lejlighed til lovligt Erhverv, især ved Kreaturhandel, som fremfor nogen anden Næringskilde plejer at lede til Velstand naar den drives med fornoden Kraft og Kpndighed. Alle Amtets Land, mcend befatte sig mere eller mindre med denne Handel, de fleste dog kun for saavidt deres eget Opdræt og øvrige landoekonomiske Virkekreds dertil give Anledning. En fortrinlig Evne spores hos Beboerne til i hvert Tilfælde nøje og med Sikkerhed at beregne