Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
ingen Forening er flutter, accordrres som oftest om Tienden for
hvert Aar. Ikke mindre er det ønskeligt for Tiendelagerne at have
fast Accord, hvorved de undgaae, hvad ellers Jordernes adspredte Be,
liggenhed stundom gjorde nødvendigt, at holde to eller flere Tællere
for tn ubetydelig Tiendes Skyld, og derhos ffaanes for de Chicaner
og Bryderier, de vare udsatte for baade af Ydere og Tællere. Da
dernæst storste Delen af Amtet bestaaer enten af Hedejorder eller
af Jorder, som af Hede ere opdyrkede, men det Indviklede i Lov-
givningen om Tiende af deslige Ejendomme i Almindelighed med-
fører, at man kun ved vidtløftig og bekostelig Proces kan faae af-
gjort, hvilke Jorder ere riendepligtige, saa blev det endog i mange
Tilfælde nødvendigt for Tiendetageren at indgaae billig Accord.
Til Lykke ere Amtets Tiender efterhaanden for en Deel blevne
afhændede til Yderne. Saaledes eje Beboerne selv:
I Holstebro Amtstue-Distr. I Ringkjsbing Amtstue-Distr.
Konge- og Kirketienden af... . 29 Sogne 20 Sogne
Kirketienden alene af .... . 14 - 12 —
Kongetienden alene af .... « » — 11 —
I de øvrige . 18 - 7 —
eies Tienderne af Andre.
Amtets Almue er, som Vesterjyden i det Hele taget, et god-
modigt, nøjsomt, vindskibeligt og haardfort Folkefærd, og over-
gaaer i disse Egenskaber saavel de øvrige Beboere af den jydske
Halvo, som Nationen overhovedet. Af Naturen have Amtets
Veboere særdeles Anlæg og Tilbøjelighed til at soge og benytte hver
gunstig Lejlighed til lovligt Erhverv, især ved Kreaturhandel, som
fremfor nogen anden Næringskilde plejer at lede til Velstand naar
den drives med fornoden Kraft og Kpndighed. Alle Amtets Land,
mcend befatte sig mere eller mindre med denne Handel, de fleste
dog kun for saavidt deres eget Opdræt og øvrige landoekonomiske
Virkekreds dertil give Anledning. En fortrinlig Evne spores hos
Beboerne til i hvert Tilfælde nøje og med Sikkerhed at beregne