Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
206 I de sildigere Aar have vel AmtetS forædlede Schceferier af- givet ringere Udbytte, en Folge af Uldprrsernes betydelige Dalen. I Jylland gives desuden ikkun to Klcedefabriker, som kjobc Raceuld af Betydenhed, nemlig den paa Bruunshaab ved Viborg og den i Grejs Molle ved Vejle. De smaa Fabriker i Fredericia kjobe kun lidet. For peltsvasket Raceuld af bedste Sort erholdt man i 1828 kun 48 Rigsbankskilling, og for den uvaskede 30 Skilling pr. Pund, med et heelt eller halvt Aars Kredit; og efter den Tid har man neppe engang kunnet opnaae saa meget. Desuagtet have dog disse Schceferier lønnet sig godt, i Forhold til, hvad Stude eller Koer ville have indbragt. Sindinggaards Ejer regner, at hans Merino- Faar have i de sildigere Aar givet ham 1 Specie i Netto.Indtægt pr. Stykke, foruden Lammene. Om Uldforcedling bekymrer man sig nu noget mindre, da den sine Uld ikke betales forholdsviis bedre end den middelfine. — Endnu i 1827 kom 10 forædlede Vædre til Amtet fra de Kongelige Schcrferier ved Frederiksborg. Faarefoldning er ingensteds i Brug, og vil vel neppe blive det, da de enkelte Forsog, som dermed ere gjorte, saasom paaSinding- gaard, ved Lægaardsmolle, og paa Lonborggaard, ikke have havt noget ret heldigt Udfald. Provst Krarup i Vejrum holdt i Som, meren 1820, fra 28 Juuii til 28 September, 40 Faar i Flytte- fold paa Marken. Fire Gange hver halve Dag blev Krybben fyldt med grønt Vikkefoder, og Faarene befandt sig baade da og siden efter saare vel derved. Han lod det imidlertid blive ved dette Forsog. Mod Faarefoldning har man fornemmelig at indvende: a) 2lt faae Faarene stilte ad i særskilte Folde, hver til f. Ex. 25Stk., er forbunden med megen Besværlighed, naar de ikke skulle ligge ude om Natten; og ftørre Folde kunne ikke vel haves med Nytte naar de skulle være bevægelige, b) Lammeue, som ej ville kunne indelukkes i Folden, gjore Skade naar Seed er nærved, c) At flytte Foldene er er Arbejde, som ene kan sysselsætte et Menneske; thi mere end hojft 1 Alen ad Gangen bor de ikke flyttes. Ved Sindinggaard er forsøgt, paa saact Spergel, 8 Tommer bøj, at