Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

.207 * i flytte 12 Gange dagligen, og endda blev det ikke nok. 6) At Faa, rene ligge ude om Middagen i Solheden, og om Natten i vandt Vejr, ja selv om Dagen i Regn, er dem skadeligt, c) Deres Bug- Uld smudskes naar de ligge paa Jorden, og deres Hals-Uld afgna- ves naar de strække Halsen ud efter Gronselet udenfor Folden, endog om Lægterne ere afrundede, f) Den Gjodning, der erhol- des ved Flyttefoldningen, er paa skarpe Sandjorder umærkelig i sine Folger. Geder ere nu neppe at finde nogensteds i Ningkjobing Amt, fkjondt det ikke er meget over 20 Aar siden at der holdtes mang- foldige af disse Dyr i Sunds og Orre Sogne og ved et Par Ste- der i Sinding Sogn (Hammerum Herred). Ved det saakaldte Gedehuus i Haderup Sogn holdte« iAarene 1809 cg 1810 ingen anden Besætning end Geder, Arbejdssiude og 2Keer. Rimelig- viis har Erfaringen lært Bønderne i disse Hedeegne, at Faarene er? dem fordeelagtigere end Gederne, som de derfor have afskaffet. En sagkyndig Mand i Amtet har i den Anledning bemærket, at Hedefaaret maastee er triveligere, endog ved magrere Fode, end Gederne, og soger, som disse, sit Ophold ved Uddrift tidligt om Vaaren og sildigt om Efteraaret; det er desuden mere taaligt, alt- saa lettere at vogte, giver Uld, der betales bedre end Gedehaarene, yder mere velsmagende Kjod, og af dets Melk faaes Oste, der al- tid finde god Afsætning. Gederne kunne neppe ganske undvære Ho om Vinteren; ved Uddrift malke de lidet eller intet; deres Kid fordre i den forste Tid megen og omhyggelig Pleje. Paa de Ste, der, hvor der tilforn holdtes baade Geder og Faar, bemærkede man, at Ulden paa disse tiltog i Grovhed Aar for Aar og blev „ragere/' saa at de lignede Gedehaar; thi Bukken sprang ogsaa Faarcne, og tilføjede dem stundom med Hornene megen Ulempe. Da Gederne desuden ere ødelæggende for Haver og Plantninger, ansees det i hver Henseende til Gavn for hine Egne, at man har ombyttet dem med Faar.