Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
.207 * i flytte 12 Gange dagligen, og endda blev det ikke nok. 6) At Faa, rene ligge ude om Middagen i Solheden, og om Natten i vandt Vejr, ja selv om Dagen i Regn, er dem skadeligt, c) Deres Bug- Uld smudskes naar de ligge paa Jorden, og deres Hals-Uld afgna- ves naar de strække Halsen ud efter Gronselet udenfor Folden, endog om Lægterne ere afrundede, f) Den Gjodning, der erhol- des ved Flyttefoldningen, er paa skarpe Sandjorder umærkelig i sine Folger. Geder ere nu neppe at finde nogensteds i Ningkjobing Amt, fkjondt det ikke er meget over 20 Aar siden at der holdtes mang- foldige af disse Dyr i Sunds og Orre Sogne og ved et Par Ste- der i Sinding Sogn (Hammerum Herred). Ved det saakaldte Gedehuus i Haderup Sogn holdte« iAarene 1809 cg 1810 ingen anden Besætning end Geder, Arbejdssiude og 2Keer. Rimelig- viis har Erfaringen lært Bønderne i disse Hedeegne, at Faarene er? dem fordeelagtigere end Gederne, som de derfor have afskaffet. En sagkyndig Mand i Amtet har i den Anledning bemærket, at Hedefaaret maastee er triveligere, endog ved magrere Fode, end Gederne, og soger, som disse, sit Ophold ved Uddrift tidligt om Vaaren og sildigt om Efteraaret; det er desuden mere taaligt, alt- saa lettere at vogte, giver Uld, der betales bedre end Gedehaarene, yder mere velsmagende Kjod, og af dets Melk faaes Oste, der al- tid finde god Afsætning. Gederne kunne neppe ganske undvære Ho om Vinteren; ved Uddrift malke de lidet eller intet; deres Kid fordre i den forste Tid megen og omhyggelig Pleje. Paa de Ste, der, hvor der tilforn holdtes baade Geder og Faar, bemærkede man, at Ulden paa disse tiltog i Grovhed Aar for Aar og blev „ragere/' saa at de lignede Gedehaar; thi Bukken sprang ogsaa Faarcne, og tilføjede dem stundom med Hornene megen Ulempe. Da Gederne desuden ere ødelæggende for Haver og Plantninger, ansees det i hver Henseende til Gavn for hine Egne, at man har ombyttet dem med Faar.