Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
.207
* i
flytte 12 Gange dagligen, og endda blev det ikke nok. 6) At Faa,
rene ligge ude om Middagen i Solheden, og om Natten i vandt
Vejr, ja selv om Dagen i Regn, er dem skadeligt, c) Deres Bug-
Uld smudskes naar de ligge paa Jorden, og deres Hals-Uld afgna-
ves naar de strække Halsen ud efter Gronselet udenfor Folden,
endog om Lægterne ere afrundede, f) Den Gjodning, der erhol-
des ved Flyttefoldningen, er paa skarpe Sandjorder umærkelig i
sine Folger.
Geder ere nu neppe at finde nogensteds i Ningkjobing Amt,
fkjondt det ikke er meget over 20 Aar siden at der holdtes mang-
foldige af disse Dyr i Sunds og Orre Sogne og ved et Par Ste-
der i Sinding Sogn (Hammerum Herred). Ved det saakaldte
Gedehuus i Haderup Sogn holdte« iAarene 1809 cg 1810 ingen
anden Besætning end Geder, Arbejdssiude og 2Keer. Rimelig-
viis har Erfaringen lært Bønderne i disse Hedeegne, at Faarene
er? dem fordeelagtigere end Gederne, som de derfor have afskaffet.
En sagkyndig Mand i Amtet har i den Anledning bemærket, at
Hedefaaret maastee er triveligere, endog ved magrere Fode, end
Gederne, og soger, som disse, sit Ophold ved Uddrift tidligt om
Vaaren og sildigt om Efteraaret; det er desuden mere taaligt, alt-
saa lettere at vogte, giver Uld, der betales bedre end Gedehaarene,
yder mere velsmagende Kjod, og af dets Melk faaes Oste, der al-
tid finde god Afsætning. Gederne kunne neppe ganske undvære
Ho om Vinteren; ved Uddrift malke de lidet eller intet; deres Kid
fordre i den forste Tid megen og omhyggelig Pleje. Paa de Ste,
der, hvor der tilforn holdtes baade Geder og Faar, bemærkede
man, at Ulden paa disse tiltog i Grovhed Aar for Aar og blev
„ragere/' saa at de lignede Gedehaar; thi Bukken sprang ogsaa
Faarcne, og tilføjede dem stundom med Hornene megen Ulempe.
Da Gederne desuden ere ødelæggende for Haver og Plantninger,
ansees det i hver Henseende til Gavn for hine Egne, at man har
ombyttet dem med Faar.