Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
209 Hindringer, som maa bekæmpes, for at et Haveanloeg her stal lykkes; navnlig det barste Klima og det som oftest lose og maa- delige Jordsmon, hvilket gjor Kulegravning og Grundforbedring til nødvendig Betingelse for et saadant Anlægs Fremgang. Almuen har desuden liden Smag for Haveurter, og disse kunne for Spotpriis kjobes paa Markederne i Vesteregnens Kjok- stceder; thi de mindre Avlsbrugere i Viborg have i al den Tid der er forløben siden denne Byes Tomter forvandledes til frugt- bare Haver, tyet til disse Markeder med deres Haveprodukter, som her falbydes i saadan Mængde, at Sælgerne mangen Gang neppe faae Vognlejen betalt. Naar Bondekonen paa et saadant Mar* ked, hvor desuden Kjobstad-Indvaanere og enkelte Herregaards, gartnere eller, som de her kaldes, Podemestere falbyde Havefrug, ter, — kjober for 2 ß. Timian, for 8 ß. Log, for 2 ß. Persille og for 2ß. Purrer, da er hendes Huusholdning vel forsynet med disse Sager for nogen Tid, og for disse Skillinger sparer hun saaledeS sig selv Ulejligheden med dt avle Froet eller kjobe samme; at saae, luge, o. s. v. Men ubilligt vilde det alligevel være at beffylde hende for Dovenskab, fordi hun ikke viser mere Flid i Havedyrkningen; thi hun fortjener, i Almindelighed bedsmt, al Roes for Tidens nyttige Anvendelse. Endskjondt Bonde-Almuen har stor Begjerlighed efter Stik- kelsbær, hvoraf den ved Markeder og andre Lejligheder potteviis kjober mange Tonder, og hvoraf der endog fleer Tilførsel læsse, viis fra Holstebro og omliggende Herregaarde til Lemvig, saa ere der dog yderst faa Bonder, som lægge sig efter at plante Stik- kelsbær, ligesaa lidt som Ribsbuske i deres Haver. Skeer det end paa enkelt Sted, da bliver Frugten sjeldent moden, fordi Bondens Born og hans Hons kappes om at afrive og fluge de grønne Stikkelsbær og Ribs; og — begge Slags Gjoester ev det omtrent lige umuligt for Bonden at holde fra Haven. Selv ved mange Prcestegaarde, iscer i Hedeegnene, sindes in- tet, der kan fortjene Navn af en Have, og Bonden savner der- for ofte et Exempel til Efterligning.*) Endog paa Steder, hvor *) Da Præstekaldene i de ringere Egne sædvantigen besættes med unge kandidater, som efter nogle Aars Forlob kunne haabe Forflyttelse til 14