Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
221 pttres i en af de fra Amtet meddeelte Beretninger: „Hvilken Beskjermelse for de barste Vinde kunde det ikke give en Guards Bygninger, naar paa vestre og nordre Side deraf nogle faa Rader af hine Træer vare plantede. Paa den ostre Side kunde en Humle- have finde sin rette Plads; og paa den sondre, iscer naar Vaa- ningshuset laae sonden i Gaarden, istcdetfor at det nu næsten altid er norden i Gaarden, kunde en liden Trce- og Iordfrugthave finde en luun Beliggenhed. Hvor mangen Skilling, som nu udgives for det kostbare Tommer og Gavntræ, kunde ikke aarligen spares, dersom ved og omkring enhver Gaard paa en 4 å 6 Tdr. Hartkorn blot saaledeS vare plantede tn 3 å 4 Snese Træer nf de Sorter, som Bonden snarest kunde hoste Nytte af, saasom El, Birk, Selv, poppel og, paa bedre Jord, Ask, Træer, som alle kunne kappes og igjen skyde fra Stubbene. Allerede en saa liden Plantning maatte med Rette ansees . som en sand Herlighed for en Bonde, der, alt som hans Behov udkrævede, aarligen kunde fælde 2, 3 å 4 gode Træer, og uden at bebrejde sig selv, at have taget dem, ja uden at plante andre i de- res Sted, see den Behagelighed imode, nt ligesom han, saaledes skulde ogsaa hans Efterkommere i nogle Leed kunne aarligen have samme Udbytte. Hvilken Prydelse vilde disse Plantninger ikke være for den nogn? Vesteregn, og hvilken behagelig, men der næ- sten ukjendt Nydelse ville de ikke ffjocnke dens Beboere. Kun nt disse for godt Kjob, eller, endnu bedre, omsonst og ikke akt for langt borte, kunde erholde de unge Træer. Til at faae denne Sag ret bragt i Gang, vilde desuden en Planteur, der heri kunde gaae Bonden tilhaande, blive saare nød- vendig i var han hvad han burde være, duelig, driftig, uegennyt, tig, saa vilde han vist, om endog godt lonnet, rigeligen gjengive Staten dens derpaa anvendte Skjerv." Hedeegnene have Overssodighed af Brændsel, da her næsten : overalt gives rige Torvemoser, og man i alt Fald har mere end nok af Hedetorv og Lyng. Men netop fordi de Fleste have meget Brændsel tilovers til Salg, kan det i Almindelighed vanskeligen afsættes. Nogle af Amtets fortrinligste Klpnemoser, (saaledes kal-