Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
pttres i en af de fra Amtet meddeelte Beretninger: „Hvilken
Beskjermelse for de barste Vinde kunde det ikke give en Guards
Bygninger, naar paa vestre og nordre Side deraf nogle faa Rader
af hine Træer vare plantede. Paa den ostre Side kunde en Humle-
have finde sin rette Plads; og paa den sondre, iscer naar Vaa-
ningshuset laae sonden i Gaarden, istcdetfor at det nu næsten altid
er norden i Gaarden, kunde en liden Trce- og Iordfrugthave finde
en luun Beliggenhed. Hvor mangen Skilling, som nu udgives
for det kostbare Tommer og Gavntræ, kunde ikke aarligen spares,
dersom ved og omkring enhver Gaard paa en 4 å 6 Tdr. Hartkorn
blot saaledeS vare plantede tn 3 å 4 Snese Træer nf de Sorter,
som Bonden snarest kunde hoste Nytte af, saasom El, Birk, Selv,
poppel og, paa bedre Jord, Ask, Træer, som alle kunne kappes og
igjen skyde fra Stubbene.
Allerede en saa liden Plantning maatte med Rette ansees .
som en sand Herlighed for en Bonde, der, alt som hans Behov
udkrævede, aarligen kunde fælde 2, 3 å 4 gode Træer, og uden at
bebrejde sig selv, at have taget dem, ja uden at plante andre i de-
res Sted, see den Behagelighed imode, nt ligesom han, saaledes
skulde ogsaa hans Efterkommere i nogle Leed kunne aarligen have
samme Udbytte. Hvilken Prydelse vilde disse Plantninger ikke
være for den nogn? Vesteregn, og hvilken behagelig, men der næ-
sten ukjendt Nydelse ville de ikke ffjocnke dens Beboere. Kun nt
disse for godt Kjob, eller, endnu bedre, omsonst og ikke akt for
langt borte, kunde erholde de unge Træer.
Til at faae denne Sag ret bragt i Gang, vilde desuden en
Planteur, der heri kunde gaae Bonden tilhaande, blive saare nød-
vendig i var han hvad han burde være, duelig, driftig, uegennyt,
tig, saa vilde han vist, om endog godt lonnet, rigeligen gjengive
Staten dens derpaa anvendte Skjerv."
Hedeegnene have Overssodighed af Brændsel, da her næsten :
overalt gives rige Torvemoser, og man i alt Fald har mere end nok
af Hedetorv og Lyng. Men netop fordi de Fleste have meget
Brændsel tilovers til Salg, kan det i Almindelighed vanskeligen
afsættes. Nogle af Amtets fortrinligste Klpnemoser, (saaledes kal-