Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
220 i lcetfluttet Hække. Paa Sand- og Hedejorder bsr man holde sig til Birk, Bæver-Asp, Solvpoppel (Pop.alba.) og Hvidpoppel (Popu- lus canescens) samt Naaletrceer; Eeg og de haardforeste Pilearter, lykkes og vel, ligesom El, hvor Bunden er nogenlunde fugtig. At de Piil, Bonden scetlec omkring sin Have, sjeldent trives, er rigtignok sandt, men for del meste overlader han dem ganske til dem selv. Han forsømmer at kappe dem, medens de ere unge, hvorved der bliver Misforhold mellem Rod og Top; Stammen angribes af Orm og Planren uddoer. Den bred- og smalbladede Baandpiil udmærker sig som den stærkeste; dog er Rodpilen og den spanske Piil ogsaa voerd at anbefale formedelst deres Haardforhed, men bor aarligen kappes. Zfolge Fleres Erfaringer bor Pilene i Almindelighed helst sættes af 3die Aars Skud og altid bringes i det mindste £ Alen i Jorden, hvorved de saa meget bedre modstaae Windens Magt. De bor kappes i 2det Aar, saa at de kun naae omtrent Alen over Jorden, hvorved Rødderne faae Tid til nt fæste sig, og Stammen vinder Kraft uden at blive bojet af Vin. den. Men naar Pilene saaledes betimeligen kappes, er det dob- belt nødvendigt at holde Ukrudet borte, hvorom man sjeldent be, kymrer sig. Vil man plante højstammede Piik, enten fritstaaende eller om Diger, da gjor man bedst i, forsi at opelske Stammerne i en Træstole, indtil de have flaaet gode Rodder; derpaa ud- plante dem i dybtgravedeHuller, hvori er tilfort lidt god Jord om behoves, afskjoere Toppen, og det ligeledes hvert Aar eller hvert andet, indtil de ret have fæstet sig og Stammen har naael saadan Forhed at den ikke giver sig for Vinden. Sandtidsen (Ilippophae rhamnoides) fortjente vistogsaa at opelskes som Hegnsplante. Paa Bakkerne, som omgive Lemvig, og paa flere andre Steder i denne Egn voxer den vildt i stor Mængde; overladt til sig selv forekommer den ikkun meget lav, men skjondt en Buskvext, kan den skyde ret godt i Vejret naar den fredes, hvorpaa blandt andet sees et Exempel ved Stedet Resen, borg i Resen Sogn, Skodborg Herred, hvor den er plantet paa Havediget. Saare ønskeligt var det, om Almuen havde mere Sands for Trceplanlning og bedre Kyndighed i dette Foretagende, der paa denne Kant af Landet fortjener af al Kraft at fremmes. Herom