Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
i lcetfluttet Hække. Paa Sand- og Hedejorder bsr man holde sig til
Birk, Bæver-Asp, Solvpoppel (Pop.alba.) og Hvidpoppel (Popu-
lus canescens) samt Naaletrceer; Eeg og de haardforeste Pilearter,
lykkes og vel, ligesom El, hvor Bunden er nogenlunde fugtig.
At de Piil, Bonden scetlec omkring sin Have, sjeldent trives, er
rigtignok sandt, men for del meste overlader han dem ganske til
dem selv. Han forsømmer at kappe dem, medens de ere unge,
hvorved der bliver Misforhold mellem Rod og Top; Stammen
angribes af Orm og Planren uddoer. Den bred- og smalbladede
Baandpiil udmærker sig som den stærkeste; dog er Rodpilen og den
spanske Piil ogsaa voerd at anbefale formedelst deres Haardforhed,
men bor aarligen kappes. Zfolge Fleres Erfaringer bor Pilene i
Almindelighed helst sættes af 3die Aars Skud og altid bringes i
det mindste £ Alen i Jorden, hvorved de saa meget bedre modstaae
Windens Magt. De bor kappes i 2det Aar, saa at de kun naae
omtrent Alen over Jorden, hvorved Rødderne faae Tid til nt
fæste sig, og Stammen vinder Kraft uden at blive bojet af Vin.
den. Men naar Pilene saaledes betimeligen kappes, er det dob-
belt nødvendigt at holde Ukrudet borte, hvorom man sjeldent be,
kymrer sig. Vil man plante højstammede Piik, enten fritstaaende
eller om Diger, da gjor man bedst i, forsi at opelske Stammerne
i en Træstole, indtil de have flaaet gode Rodder; derpaa ud-
plante dem i dybtgravedeHuller, hvori er tilfort lidt god Jord om
behoves, afskjoere Toppen, og det ligeledes hvert Aar eller hvert
andet, indtil de ret have fæstet sig og Stammen har naael saadan
Forhed at den ikke giver sig for Vinden.
Sandtidsen (Ilippophae rhamnoides) fortjente vistogsaa at
opelskes som Hegnsplante. Paa Bakkerne, som omgive Lemvig,
og paa flere andre Steder i denne Egn voxer den vildt i stor
Mængde; overladt til sig selv forekommer den ikkun meget lav,
men skjondt en Buskvext, kan den skyde ret godt i Vejret naar den
fredes, hvorpaa blandt andet sees et Exempel ved Stedet Resen,
borg i Resen Sogn, Skodborg Herred, hvor den er plantet paa
Havediget.
Saare ønskeligt var det, om Almuen havde mere Sands for
Trceplanlning og bedre Kyndighed i dette Foretagende, der paa
denne Kant af Landet fortjener af al Kraft at fremmes. Herom