Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
219 Land. Muligt ville de Exempler, som derved fremstilles, opmuntre til flere lignende Anlæg. Foruden den ovenomtalte med Træopelskning gjorte Prove i Sonder-Bork Sande, ere flere lignende, tildeels heldige Forjog foretagne paa andre sandfogne Strækninger i Amtet; saaledes paa Madum Sogns Sande, paa Femhoj Sande i Rindom og Belling Sogne, hvor Plantningen aarligen fortsættes; ogsaa her lykbes Fyrrene bedst; mindre gunstigt synes Plantningsforsogs Udfald at blive paa Thim Sogns Sande. I de sidste Aar have flere Mænd, efter dertil given Anledning fra det Kongl. Rentekammers Side, tilbudet at anlægge Plante- skoler, til Gavn for det Almindelige, saaledes: Proprietair Tancf til Norre-Vosborg, LandSoverretsprocurator Smith til Krogsdal,. Pastor Bolling i Lem. Desuden lader nu bemeldte Collegium en: Planteskole anlægge i Rindom Sande, j Miil osten for Ringkjo- bing. Ogsaa ved Lonborggaard er for ikke længe siden anlagt en Planteskole paa 2 Tdr. Land, hvor vilde Træer agtes opelflede af Fro til Udplantning decks paa Klitterne og andre sandfogne Stræk- ninger, deels andensteds. Allerede tidligere vare flere hundrede- vilde Træer opelskede ved denne Gaard. , Ved at udfore Skovanlceg og Plantninger i Vesteregnen kom- mer det fremfor alt an paa, at der plantes eller saaes faa toet som muligt, for at Træerne kunne ved deres sluttede Stand faae des- mere Kraft til at modstaae Stormen, hvis Angreb paa enkelt staaende Træer bliver deres visse Undergang. Nægtes kan det rkke, at et Troe af samme Art jo groer langsommere her end i østligere Egne; men adskillige Træsorter taale dog Klimatet saare vel; blandt dem fortjene især at anbefales, hvor Jorden er leeragtig. Egen, Asken*) og Almen, og som Lcrplanter, Piil og Hessel, den sidste *) I Efteraaret 1829 fældedes ved Sindinggaard et Par gamle Asketræer, og man fandt da under Roden af ethvert af dem omtrent et Læs Blaa- leer og Mergel. Dette vidner om at vore Forfædre allerede have cr- kjendt, at Affen ikke uden kunstige Midler kan trives paa fletIordbund.