Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
Land. Muligt ville de Exempler, som derved fremstilles, opmuntre
til flere lignende Anlæg.
Foruden den ovenomtalte med Træopelskning gjorte Prove i
Sonder-Bork Sande, ere flere lignende, tildeels heldige Forjog
foretagne paa andre sandfogne Strækninger i Amtet; saaledes paa
Madum Sogns Sande, paa Femhoj Sande i Rindom og Belling
Sogne, hvor Plantningen aarligen fortsættes; ogsaa her lykbes
Fyrrene bedst; mindre gunstigt synes Plantningsforsogs Udfald at
blive paa Thim Sogns Sande.
I de sidste Aar have flere Mænd, efter dertil given Anledning
fra det Kongl. Rentekammers Side, tilbudet at anlægge Plante-
skoler, til Gavn for det Almindelige, saaledes: Proprietair Tancf
til Norre-Vosborg, LandSoverretsprocurator Smith til Krogsdal,.
Pastor Bolling i Lem. Desuden lader nu bemeldte Collegium en:
Planteskole anlægge i Rindom Sande, j Miil osten for Ringkjo-
bing. Ogsaa ved Lonborggaard er for ikke længe siden anlagt en
Planteskole paa 2 Tdr. Land, hvor vilde Træer agtes opelflede af
Fro til Udplantning decks paa Klitterne og andre sandfogne Stræk-
ninger, deels andensteds. Allerede tidligere vare flere hundrede-
vilde Træer opelskede ved denne Gaard. ,
Ved at udfore Skovanlceg og Plantninger i Vesteregnen kom-
mer det fremfor alt an paa, at der plantes eller saaes faa toet som
muligt, for at Træerne kunne ved deres sluttede Stand faae des-
mere Kraft til at modstaae Stormen, hvis Angreb paa enkelt
staaende Træer bliver deres visse Undergang. Nægtes kan det rkke,
at et Troe af samme Art jo groer langsommere her end i østligere
Egne; men adskillige Træsorter taale dog Klimatet saare vel; blandt
dem fortjene især at anbefales, hvor Jorden er leeragtig. Egen,
Asken*) og Almen, og som Lcrplanter, Piil og Hessel, den sidste
*) I Efteraaret 1829 fældedes ved Sindinggaard et Par gamle Asketræer,
og man fandt da under Roden af ethvert af dem omtrent et Læs Blaa-
leer og Mergel. Dette vidner om at vore Forfædre allerede have cr-
kjendt, at Affen ikke uden kunstige Midler kan trives paa fletIordbund.