Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

227 kjsbe Ulden scedvanligen i Holstebro Sommer-Markeder, helst i Iunii Manned, eller i det Marked, som holdes midt i October. Disse 2de Tider erholdes den allid for taalelig Priis, men stiger siden betydeligt. Binderne cre næsten alle fattige Folk, som ikke kunne kjobe Uld til Forlag. Naar Bindetojet bringes, faaes næsten aldrig rede Penge, men Kræmmerne, som herved have dobbelt For- deel, bytte da med Uld og Sæbe. Faaes | Deel i rede Penge, da er dette allerede meget. Hvorlidet Binderne fortjene, vil jeg her tydeliggjore ved et Exempel da jeg hver Dag seer denne Handel." „1 Pd. Uld plejer ved Nytaars-Tider at koste hos Landhose- krcemmerne 60 Rigsbanksiilling; men kjobcs i October Manned for 40 Rigsbankskillrng. Ulden svinder | Deel i det mindste, ja ej sjeldent £ Deel; thi Industrien har opfundet at blande Ulden med Sand, vaske Faarene i Havvand eller andet salt Vand, og ikke skylle dem altfor rene. — Af 32 Lod reen Uld bindes 1 Karletroie som koster 80 ß., eller 3 Par Karlestromper å 28 ß." „En Karlctroje bindes af en rast Binder i 2 Dage, og samme Tid medgaaer til at binde 3 Par Karlestromper, naar Binderne aldeles ingen anden Forretning have, men binde fra om Morgenen Kl. 5 til Aftenen Kl. 11. 1 Pd. gron Sæbe kosters Mk. ved Bytning, og til 1 Pd. Uld bruges 1 Lod Scebe." ,,Resultatet heraf bliver: 32 Lod reen Uld koster i Jndkjob, ved Bytning, omtrent 68 ß (da den urene Uld, der, som oven an- ført, koster 60ß., svinder i det mindste Deel); Sæbe for Iß. er — 69 ß; Ulden forarbejdes i 2 Dage, og da faaeS herfor 80 i 84ß.; er for Arbejdet 11 K 15f?.; heraf Fode, Klæde, Huuslyo. s. v., sandelig en saare ringe Fortjeneste!*) Gaardmanden, som selv har nogen Uld at forarbejde, tjener, saaloenge delte varer, vel no« get mere, men Kræmmerne betale da heller ikke saadant Bindetoj •) Dette er skrevet for nogle Aar siden, og Bindetøjet er imidlertid fal- det endnu mere i Priis, saa at en duelig Binder har i de sidste Bin- tre ikke havt mere end højst 6 til 8 Rigsbankstilling i Arbejdsfortje- neste paa hvert Pund Uld for Kardning, Spindning, Bindning og Baskning; ja mange Bindere have maattet noies med mindre, og tyede derfor til Fatrigvæsenet. 15'