Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

230 vaar, Scekketoj og det Lidet, man af Lærred brugte. I de sildi, gere Aar, da Bindetojet ikke fandt den Afsætning, som under Kri. gen, begyndte man hist og her at dyrke lidet Hor, ligesom og noget kjsbtes, og man forarbejder nu hjemmegjorte, stribede Tojer, Dy- nevaar og Lærreder, dog kun i ringe Mængde, stjendt det vel var at snske at der i det mindste af de sidste tilvirkedes saa meget som behøvedes til at fortrænge de uldne Lagener fra Sengene og de, skjondt nu mindre almindelige, uldne Skjorter. Forresten vil vel altid uldne Vares Fabrikation, som nu engang er kommen i saa god Gang, og hvortil Hedeboerne for en stor Deel selv producere Materialet, her blive Hovedsagen. Af hvor stor Vigtighed denne Næringskilde er for dem, viste sig blandt andet, da de i Aaret 1826 ramtes af en næsten fuldkommen Misvext, hvis Folger ikke bleve saa folelige, som man skulde have ventet, just fordi Binde- tojet paa samme Tid fandt livligere Efterspørgsel og god Afsæt« ning. Imidlertid ere denne Vares som oftest ringe Priser en Opfordring for Binde-Egnenes Beboere til fkjonsommere Dristighed i Agerbruget, som vist mangen Gang er cendset mindre end tilbør- ligt, netop formedelst Binderiet. At denne Industri nu kaster saa ganske lidet af sig, har maaskee hos Mange havt den aldeles mod, satte Folge, i det de binde med end større Anstrængelse, for, ved Mængden af det Tilvirkede, om muligt at bede paa den ringere Fortjeneste; hvorved Jordens Dyrkning, Kreaturernes Rogt og Landbruget i det Hele end mere tilsidesættes. I de Huse, hvor der ikke bindes, saasom paa Hovedgaarde og i Prcestegaarde, anvende Tjenestekarlene Aftenen til andet nyttigt Arbejde, saasom at snoe Simer, flette Puder og Dsrmaatter, lægge Reeb, gjsre Skeer, stjoere Kartofler og Kaalrabi m. m., naar kun Huusbonden ssrger for at bringe fügt i Gang, og paaseer, at det jkke efterlades.