Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

231 24. Fortrinlige Agerdyrkere. Mand, som i mange Aar levede i Ringkjobing Amt, har gjort folgende Bemærkning: „Dette Amts Landboere fortjene vist- nok i Almindelighed Navn af gode Jordbrugere, forsaavidt de ere vindskibelige, og ikke lade sig trætte af de, paa de fleste andre Ste- der i Riget ukjendte, eller dog ikke saa følelige. Hindringer, som Jordbund og Klima lægge i Dejen for Agerdyrkningen paa denne Kant af Landet. Men betragter man deres landlige Foretagender med Opmærksomhed, da maa man snarere tildele dem Berømmelse for det Arbejde, de derpaa anvende, end for det Overlæg, de her- ved bruge; og om det end allerede aabner en lovende Udsigt for Fremtids-Forbedringer, at see en Egns Beboere besjælede af Ar, bejdslyst, nnar tillige, som for det meste er Tilfældet, Arbejdskraft dermed er forenet; saa er det dog at beklage, at Lyst og Kraft ikke altid henstgtsmoesftgen anvendes, og at Virkningen deraf altsaa heller ikke svarer til de Forventninger, man skulde synes berettiget til at nære. Imidlertid have hine Bestræbelser frembragt det glæ* delige Resultat, at der nu avles og forhandles en langt storre Qvantitet Korn end nogle Decennier tilbage; men Grunden hertil maa egentligen soges i Avlsbrugets Udvidelse ved raae Jorders Opdyrkning, derimod ikke i nogen forbedret Driftsmaade, eller med andre Ord, Produktionen er forøget, ikke fordi Jorden dyrkes be» dre, men fordi man dyrker mere Jord end forhen." Zkke blot Fordomme, men ogsaa Ubekjendtskab til et forbedret Agerbrug har hidtil hindret dettes Fremme; thi paa de fleste Ste. der savnedes el Exempel; og især har dette været Tilfældet i de vestre Herreder, hvor et bedre Sædskifte med Brakfrugtavl o. s. vt snarere maatle ssges hos Bonder, end hos Proprietairer; maaskee tildeels fordi de fleste af disse ikke staae meget over hine i Gultur, og, som Prangere, ikke kunne skjcenke deres Avlsbrug den Op- mærksomhed, som dette fordrer af Huusbonden.