Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

237 holdt forædlede Faar. I 1826 flyttede han til Ribe-Egnen, hvor han havde kjsbt Ribekjoergaard. Proprietair Tvede til Tanderup i Snejberg Sogn kjobte Gaar- den i 1825 ; dens Enge forbedrer han ved Groftning og Vanding; anvender Mergling, dyrker en halv Vang med gjodskede Kartofler, nedplojer Spergel som gron Gjodning, bruger halv Staldfodring for en Deel af Besætningen, og har indfort forædlet Faareavl. Afdøde Mads Skou paa Holtbjerg, en Parcel af Hernings- holm, var utrættelig i at plante Træer baade paa sine Diger, i sine Haver og i smaa fluttede Plantninger. Ved hans sjeldne Omhu lykkedes alt, hvad han plantede, fortræffeligt.— Han dode t Aaret 1824. HuuZmand Lars Madsen i Herning Sogn har viist en i den Egn ualmindelig Vindskibelighed ved at indfrede sin Lod med le- vende Hegn. Ogsaa har han opdyrket megen Hedejord ved Hjælp af Mergel. Provst Næblerod, forheu Sognepræst for Rind og Herning, hvorfra han t 1826 forflyttedes til Vilslev i Nibe Stift, bragte den saare utaknemmelige Rind Præstegaardsmark, hvis Jordsmon for storste Delen er nccr beslægtet med Flyvesand, i herlig Drift, blandt andet ved at dyrke Kartofler, Spergel og Græsfro. *) Provst og Sognepræst Hübertz, tilforn i Drre, nu i Ikast Proestegaard, bor især nævnes som flittig Havedyrker og Trceopel« fler. Ogsaa har han brugt nogen Kartoffelavl og merglet lidet. Han anlagde allerede 1804 et Teglbrænderi ved Drre Præstegaard, hvilken han opbyggede. Sognepræst Selchier, nu befordret fra Skarrild, gav der et godt Exempel ved Dyrkning af Kartofler og anden rensende Sæd, dobbelt vigtig, men tilforn ganske forsomt, i denne skarpe Egn. En smuk Have anlagde han fra ny af. Huusmcrndene Christen Nielsen i Nyby og Adser Pedersen af Kragsnap, begge i Sinding Sogn, vare de forste Bonder i *) I Pindsedagene 1819 blev hans Rug, som mange Andres, meget be- skadiget af Nattefrost, men han var en af de Forste, der afhuggede den meest beskadigede, som han strax lod opfodre, omplojede Stubbene og saaede Boghvede, der lykkedes godt.