Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rammegaard har betydeligt ?kreal af meget skarpe Jorder,
dog ret godt stikkede til Rugseed, men den mangler Græsnings- og
Vaarsoeds-Iorder. Imidlertid er der umiddelbart ved Agermarken
et meget sandet Kjær, som sikkert kunde ved stærk Groftning ud-
rorres og vilde da give overflødig Lejlighed til at faae lavt Ager,
land, hvor der kunde avles Byg og Havre og hvor der tillige upaa-
tvivleligen vilde efter Mergling blive gode Græsmarker, somGaar«
den netop trænger til. Nu derimod anvendes dette Kjær alene
til deri at groesse nogle Fer-Kreaturer, som i Almindelighed ere
ringere, naar de komme fra Græsset, end nnar de blive flagne
ud derpaa. Vester-Molle, som ligger i samme Sogn, har der,
imod overflødig Eng og Græsningsjord, men mangler Agermark,
en Mangel, som dog kunde afhjelpes ved Opdyrkning af en nær-
liggende Hedestrækning, fom er af ret god Beskaffenhed, og hvor
der tilfceldigviis er opdaget fortrinlig god Mergel, som baade
haves i fornoden Mængde, og beqvemt kunde tages, da der er
Affald for Vandet og Mergelgraven lettelig kunde indrettes til at
kjere i.
Harboore Sogn har en ganske soeregen Beskaffenhed, da man
næsten kan sige, at det bestaaer alene af Sand og Vand, og dog
er det ingenlunde ufrugtbart. Iordsmonet er næsten bare Sand,
og Underlaget Gruus eller Sand samt udad' mod Fjorden noget
Kloeg.
Til dette Sogn er ikke betydeligt Agerland, dog altid ual-
mindelig meget i Forhold til Hartkornet; de fleste Gaarde have
under 1 Tonde Hartkorn og holde dog ligesaa stor Besætning som
Gaarde paa 2, 3, 4 Tdr. Hartkorn i andre Sogne, hvilket især
maa tilskrives den rige Hobjergning. Næsten alle Sognets Jor«
der ere udsatte for Oversvømmelse.
Foruden de af Sognets Beboere, der have Avlsbrug, er der
en betydelig Mængde, som ikke selv avler Foden, da det for
ftorste Delen er Fiffere, som beboe smaa jordlose Huse eller Hyt.
ter, og med Hensyn hertil kan der ingensinde avles saameget Korn
i Sognet, som Folkemængden udkroever, hvorfor der aarlig maa
haves Tilførsel fra andre Sogne.
Ifølge det Anførte have Skodborg og Vandfuld Herreder i
det Hele taget gode Jorder, men som dog i Almindelighed mere