Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

254 ligen faaer 3 å 4 Rd. Cour, i Lon. Fiskerpigerne have nok at tage vare med at tilberede Ees'en, hefte den paa de Sæt Kroge, som cre hjemme, rense og ordne de sidst brugte Sæt Redskaber, reengjore Fiffene, o. s. v. — Efter endt Vaarfifkeri drage de fleste Fiskere og Fiskerpiger enten til Ringkjobing eller Ribe, hvor de lade sig bort- fceste indtil Michelsdag for at tjene i Ho- og Kornhosten. —Stun- dom ejes Fartsjet med Redffab af en enkelt Mand, men hyppigst er der dog flere Deeltagere i hvert, f. Ex. 2, 3 eller 4. Fartøjerne, som Fiskerne næsten altid selv bygge, ere spidse til begge Ender og, om just ikke fladbundede, dog kun forsynede med en meget lav Kjol; de storres sædvanlige Længde er 12 Alen og deres Vide 4 Alen; de ere forsynede med et Storsejl, en Stagfok og en Klyverfok, og de kunne indtage omtrent 10 Læs. De min- dre Baade ere ikkun 9 Alen lange, og fore ej altid Sejl. — Til hver større Baad hore 6 Lodder Fiskekroge; hver Lod bestaaer af 8 til 9 Bakker, og hver Bakke har 600 Kroge. En Bakke bestaaer nemlig af 3 Liner, hver paa 200 Alen og til 200 Kroge; den udspændte Bakke indtager saaledes en Længde af 600 Alen. Kro- gene ere fastgjorte til Linen med | til | Alen lange Strikker, saa- kaldte Tovser. Liner og Strikker ere af Tykkelse som flint Sejl, garn; hine af trespundet, men disse kun af lospundet Garn, og forfærdiges af ftin, men stærk, reenheglet Hamp. Til hver Bakke horer et firekantet Trug, hvorpaa den, tilborligen ordnet, fores om- bord. Bekostningen for hver Bakkes Anskaffelse kan anflaaes til 13 å 16 Mk. sl. holst. Courant. Til at bringe de fangede Fisk,' især de store, fra Vandet op i Banden og fra denne i Tsnden, hvori de bcereä i Land, bruges en 1 Alen lang Stok, saakaldet Hæg, med en Hage paa den ene Ende. Til Mading brugtes tilforn meest et Slags smaa Orme, fom i Ebbetiden opgravedes ved Fjordbredderne; men efter de haarde Vintre 1812 og 1813 ere disse Orme blevne meget sjeldne og kunne ej faaes i nogen Mængde, hvorfor man nu i deres Sted benytter Fisk, helst saadanne, der er blanke og skinne i Vandet, især Sild, ogsaa Helt og Skaller, Flynder, Smelt og overhovedet alt Slags Fjordsisk; stundom og saakaldte Sokokker eller Søhaner, hvilke Skindet drages af; fremdeles nogle smaa Fiff, Tobisser