Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
253
besidde de flet ingen Jord, og selv Gaardmcendene have ofte Part
i Fisker-Baade og Redskaber, om de end ikke personligen deeltage
i Fiskeriet. Endog Beboere i Sogne, fom ikke stede umiddel-
bart til Havet, have stundom paa lige Maade Andeel deri. Fra
de Steder, hvor Kysten hæver sig meget hojr, saasom ved Bov.
bjerg, plejer man dog ikke at gaae ud paa Havfiskeri. Til de
meest bekjendte Fiskerlejer, fra Nord mod Syd, hore de i Har«
boore, Trans, Fjaltring, S. Nissum og Huusby Sogne saavel-
som nogle paa Udklitterne mellem Ringkjsbing-Fjord og Havet.
Harbosre tæller især et stort Antal af Fiskere; alene fra velte
Sogn har i Almindelighed været afbenyttet 16 til 18 store
Baade til Havfiskeriet. Nissum Sogn har 6 store Baade
med 36 Mand, Huusby Sogn 4 storre og 2 mindre med 34
Mand, Vederso Sogn 2 Baade med 12 Mand, Huusbyklit '7
store Baade med 48 Mand, Holmsland Klit (5-5 Miil lang)
15 med 118 Mand. Paa Strækningen fra Thorsminde til
Nyminde er Tallet paa store Fiskerbaade altsaa i det mindste 34,
men skal ester et andet Opgivende være 36 til 38, foruden
ettdeel mindre Baade. Fra Nymindegab drives desuden nu, især
af Fiffere fra Ribe Amt, betydeligt Havfiskeri; i 1831 med
nogle og tyve store Baade. — De store Baade, som, til For-
skjel fra de mindre, kaldes Skibe, fore i Almindelighed 6 Mand,
dog stundom 7 eller 8, især paa Holmsland og syd efter, hvor
een Mand fra hvert Skib deeltager i nt rogte de i Ringkjobing
Fjord udlagte Ruser, som afgive „Ees"a: Mading. Med de
mindre Baade gaae scedvanligen 5 hojst 6 Mand. Af de til
hvert Fartoj horende Fiskere er den ene, ,,Formand;" hans Be.
stilling er isoerdeleshed at sætte Krogene eller give Bakkerne ud,
styre Fartojet, forestaae Fangstens Deling; hans Stilling giver
ham megen Myndighed over de Andre, der i Almindelighed uden
Vægring lyde hans Ordrer; ncest ham kommer Den, der sidder
ved Stavn-Aaren og som tillige røgter Ankeret. Den mindst
Dygtige plejer at fore den bageste Aare. Foruden Mandskabet,
som saaledes horer til hvert Fartoj, sysselsætter Fiskeriet en
Mængde Fruentimmer, ordentligviis et Antal lige med Fiskernes.
Hver Mand lejer ofte selv sin Fiskerpige, som for Vaaren sædvan-