Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
tes som faste Medlemmer af nogen Commune, og derved er det
hidtil lykkedes dem, ganske eller tildeels at unddrage sig den borger,
lige Forfatning. Barnedaab, Brudevielser og Begravelser besorge
endeel af dem uden Præstens Hjælp. Naar Sønnerne have fyldt
20 Aar, gifte de sig, uden andte Udsigter til at ernære sig og Af,
kom, end de, der ligge aabne for denne hele Dagdriver.Slægt saa-
loenge indtil kraftigere Forholdsregler tages til at sætte Grcendser
for dette Uvæsen.— Strcengt Politi, og Opmuntring for Sognefog-
derne til at paagribe flige Landstrygere, formenes at ville virke noget.
Deres Anholdelse kunne private Folk, for Hævnens Skyld, ikke be,
fatte sig med ; det maa være det Offentliges Sag. Imidlertid vil
nok deres Paagribclse ikke nytte ret meget, saaloenge der ej haves saa
store Tvangs-Arbejds-Anstalter, at dem deri kunde, under neje Til,
syn, anvises stadigt Ophold og Arbejde. Saavidt vides, har en saa-
dan Anstalts Oprettelse i Viborg (hvor de pleje at udgjore en tredie
Deel af Tugthuusfangcrnes Antal) været paatoenkt, men er hidtil
ikke kommet i Stand, sandsynligviis formedelst Vanskeligheden i at
tilvejebringe de dermed forbundne Bekostninger. Et Middel til at
standse denne Løsgænger - Races Formerelse mener man det vilde
være, om det ungeMandstab, uden Undtagelse, udskreves til militair
Tjeneste og forbleve i Garnison i en halv Snees Aar, hvorefter det
skulde paaligge disse Folk at tage fast Tjeneste, eller at bosætte sig
som Avlsbrugere eller Haandvcrrkere. Forskriften om at tage fast
Tjeneste, burde ogsaa gjelde for Qvindekjonnet.
C. Binæringeveje udenfor Agerbruget.
^f saadanne gives, foruden det ovenomtalte Uldbindcri, fol,
gende:
1) For Kystboerne er Fiskeri en vigtig Erhvervskilde, ja den
egentlige Næringsvej for de fleste Beboere paa hele Kysten langs
med Havet; thi enten er deres Avlsbrug ubetydeligt, eller ogsaa