Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
251 Maade, hvilket ofte er vanskeligt, nnar Flere paa samme Tid ere beffjcfllgede med eens Arbejde. — Digescetning, Groft- og Mergel, Kastning hore især iblandt de Foretagender, hvortil der af duelige Hænder kunde onskes flere. Et Dige, 10 Qvarteer hojt, 3 Alen vidt i Bunden, Grøfterne Titen brede, koster i Hammerum Herred 12 ß. pr. Favn foruden Foden og 3 Snapser dagligen. For hvert Læs Mergel at kaste gives paa Sindinggaard 6S Rbff. (4ß. Cour.); Læsset holder 1| Cubik-Alen; thi her kjores ej med Kar, rer, men med temmelig store Vogne. Af egentlige Løsgængere findes faa eller ingen, naar man undtager de omstrejfende, saakaldlc Natmandssolk, der nienes at være Afkom af nogle fra Orienten i Begyndelsen af det 16de Aar, hundrede udvandrede Horder, som oversvømmede en stor Deel af Europa under Navn af Zigeunere eller Tatere. De danne paa en Maade en Stat t Staten, tale endog et eget Sprog, almindelige» kaldet Kjeltringe-Latin (see Rector Dorphs Rolwelffe Lexicon, trykt i Viborg 1824), og til Trods for bestaaende Anordninger, have de i Grunden ej anden Levevej, end Betlen, som vel ej sjel. dent udarter til Tyveri. Flokkeviis stryge de Landet rundt, Mcend, Koner, Born, og tilbyde, ja paatvinge deres Tjeneste med at sætte Nuder ind, feje Skorstene, flaae Kreaturer o. s. v., egentligen blot for at kunne med Skin af Lovlighed fore det dem saa kjoere omflakkende Liv; thi helst undgaaer man deres Besøg, ligesom man ganske kan undvære deres Tjeneste. De hiemsoge især de mindst befolkede Egne, hvor de sikkrest kunne drive deres Uvæsen, og hvor man, for at blive dem ffikkeligen qvit, maa forsyne baad^deres Maver og Punge, naar man ej vil udsætte sig selv og sin Familie for følelig Hævn, som de udove ved Tyveri og især ved Ildspaa- sættelse. I den sidste Udaad have de uden Tvivl paa mange Ste- der, men yderst hemmeligt, gjott sig ffyldige, ja ofte efter fore- gaaende Undsigelse. Paa deres Vandringer nedtræde de Landman- dens Enge, enten ved ulovligt Fiskeri eller som Krybeskytter, og føge om Sommerncetter deres Leje i hans bedste Kornagre. Deres Hoved- sæde i Ringkjobing Amt er i Ronberg So'gn, i Ginding Herred; ogsaa i Dejberg Sogn, Bolling Herred, og i Rind Sogn, Hammerum. Herred, have de endeel Etablissementer, under Navn af Kuler. Formedelst disse Folks idelige Omflakken, kunne de sjeldent betrag.