Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

257 skal der megen Forsigtighed til at gnae over, især med lavt Vand; have Fiskerne, naar de sætte ind paa Land, heldigen besejret disse Skjoer, er der endnu en anden Vanskelighed at bekæmpe i Hav. brændingen, som maa undgaaes for at ikke Bolgerne skulle rive Fartojet tilbage med sig. Den Fifler, som forer Stavnaaren, staaer, naar der landsættes, færdig med sit Anker, springer hue, ligt paa Land, og kaster det ned i det faste Sand paa Strand- bredden. Besværlighederne ved Landsætningen ere vel større eller mindre, alt efter Tid og Sted, men af og til havareres dog Fisker- baade paa Kysten. I uroligt Vejr tilsættes og ofte nogle Bakker, men da de ere forsynede med Ejerens Mærke, tilbage- leveres de dem, i Tilfælde at de findes af Andre.— De ostlige Vinde ere de gunstigste for Hav-Fiskeriet; de vestlige derimod ikke heldige, med mittdre det er meget stille og godt Vejr. Ved sydvestlig Blæst plejer Havet at være mere oprort, end ved nord- vestlig. — Hver større og mindre Fisterbaads Mandskab har som oftest, til des storre Beqvemmclighed ved Fiskeriets Drift, sin Hytte eller Bod nede ved Strandkanten, altsaa udenfor Klit- terne. Tilforn byggedes disse Hytter af Fjel og toges hjem hver Winter; men nu ere de i Almindelighed opforte af Sparrevcerk, for- synet med Lægter, Tag og en Jordbekloedning; disse forblive ftaaende Vinteren over; de ere omtrent 36 Alen lange, mensmale; inddeelte i 3 Rum eller Kamre, med Senge for Fiskerne og deres Fruentimre; i disse Hytter haves og Lejlighed til Fiskeredskaberne og Provianten; den sidste bestaaer meest af tor Mad og Brænde, viin, dertil jcvnligen en Ret fersk Fisk. — Fiskerbaadene trækkes om Vinteren paa Land, scedvanligst op imellem Klitterne. De Fiskearter, som Havet i ftorst Mængde afgiver, ere Hvid, linger, Kabliau og mange andre Slags Torsk (naar Hvidlingen har flugt Ees'en og sidder fast paa Krogen, fluges den atter af Torsten og Rokken) samt Langer. Der fanges og endeel Nokker, eller som de her kaldes Skader, Helleflyudre og andre Flyndre eller Skulk?r, Rodspetler, Pigvarer; faa og Haacr, nu og da i Mængde, især efter St. Hansdag. Stundom fanges og Marsviin inde ved Strandkanten; dertil bruges stærke Garn, som sættes fra Landet og udad, fastgjorte ved svære Steen ; Maskerne i disse Garn ere netop saa store at Marsvinet kan faae Snuden og Hovedet der- 17