Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

261 temporair Aftagelse i Fiskrigheden hvergang Thorsmindegabet sper« res, hvorved Fiskene hindres fra ar soge ind i Fjorden. Blandt andel lide Laxegaardene ved Skjerum Bro derved meget Afbræk, ligesom og Savnet af Sild til Mading for Havfiskerne derved ofte kan blive foleligl. I disse Fjorde falde mcest Sild, Aal, Helt, Flyndre samt nogle Lax og Orreder. — Helt- og Aalefifleriet er af Betyden. hed om Efleraerret, ja drives endog cm Vinteren none Isen lig, ger. Flyndre fanges i utrolig Mængde om Svmmerncetker, meest i Iulii og August. Om Aftenen udspændes ved Stager, paa de flakke Sandgrunde, et lavt Reet med store Masker; Flyndrcue, som kun om Natten ere i Bevægelse, forvilde sig da og blive, hængende i Maskerne. Paa denne Maade kan i een Nat fangeS 15 til 20 Snese af disse Fist i hvert Ncet. Nogle Fiskere stikke dem og om Dagen med en liden Fork, kaldet Flynderpig ; men dertil horer Doelse og Behændighed, da Fiffene stjule sig t San- det saa at kun noget af Hovedet bliver tilsyne. En ovct „Prik- ker" kan i en Dag fange 12 til 20 Snese Flyndre. De an, vendes meest, saltede vg røgede, i Bondens Huus til Davre efter Dllebrodet. De Helt, Aal og Flyndre, som falde i Ringkjobing Fjord, ere iovrigt magre, og ikke at sammenligne med dem, der fanges i Limfjorden; naar et Par Helt af hine kunne kjobes for 1 s 2 ß. Courant, saa koster et Par Limfjordshelt 5 ß. Courant. Hvad isoerdeleshed Fifleriet i Ringkjobing Fjord angaaer, da ly- der en for nogle Aar siden nedskreven Meddelelse derom, fra en Mand, som i en Nakke af Aar har boet noer Fjorden, som folger: Sild, Flyndre, Helt, Hornfisk komme ej mere hojt op i Fjorden, hvor Vandet kun sjeldent bliver brak som tilforn. Derimod sin, des i det stedse ferskere Vand langt flere Gjedder, Aborrer og Skaller. Aarsagen formenes at være: Klitlandets stedse forlæn- gede Landlunge gjor Fjord-Gabets Rende aarligen længere, snev- rere og trangere. Gjennem det tilforn korte, aabne Gab indja, gebe Flodtiderne forhen meget salt Vand, der gjorde Fjordens Vand brak. Nu trænger det salte Vand kun i Stormvejr hojt ep i Fjorden. De mange i samme udlobende Aaer fylde den med ferstt Vand, hvoraf i Ebbetiderne gjennem del lange, snevre Gab kun lidet udsirommer. Derfor soge Brakvandssiskene ej