Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260
Kredit, f. Ex. til Holstebro St. HanS Marked — deles Fortje-
nesten hos hvert Fifkerlaugs (o: Jnteressentflabet t hvert Farlsj)
Formand eller og hos Fartøjets Ejer, og der vanker da et „Bo.
jd" o: Gilde. Hele Indtægten Aaret om kan for hver af de
storre Baade anflaaes til 200 ä 300 Nd. Courant.
Hav-Fiskeriet giver vel ikke hvert Aar et lige lønnende Ud-
bytte, men flaner dog aldrig ganske fejl; thi det er gjerne Til-
fældet, at naar der i et Aar falde færre Fisk af den ene Art,
indfinde sig desto flere af en anden. At denne Næringsvej, med
Hensyn til Udbyttet, er ligesaa sikker som mange andre, ja har
maastee til visse Tider været endnu sikkrere end Agerbruget, sy-
nes afgjort, naar man betænker hvor mange Mennesker derved sinde
Ophold uden at have synderlig: andet al stole paa, og det uagtet
en stor Deel af deres Fortjeneste aarligen medgaaer til Anskaffelse
og Vedligeholdelse af deres temmelig kostbare Redskaber. De sidst,
afvigte Aar have været heldige for dette Fiskeri, og paa flere
Steder, saasom paa Kysten af Vandfuld Herred og ved Nymindegab,
er det drevet med forøget Kraft, hvad vel dog tildeels hidrører fra
Folkemængdens Formerelse, som bar til Folge at Flere deeltage i
Fiskeriet. — Formedelst Fiflernes idelige Færden paa Havet, til
saadanne Aarstider, der hyppigst bringe uroligt, stormfuldt Vejr,
lig, og som Folge af de Savn, Mojsommeligheder, ja Farer,
som deres Erhverv medfører, er Havfiskeriet at ansee som en god
Skole til at danne raske, uforfærdede Somcend.
Mange af Kystboerne drive Fiskeri baade paa Havet og i Fjor,
dene; saaledcs have Harboore Sogns Beboere ogsaa betydeligt
Fiskeri i Limfjorden. Hertil have de tilforn benyttet over 70
Pulsvaad, og da ethvert af disse kan anflaaes til en Værdi
af i det mindste Ü0 Rd. Courant, stikker allerede i dem en liden
Capital, og de holde dog sjeldent længere end et Aar. Til hvert
Pulsvaad udfordres 2 Baade og 4 Mand. I de sidste Aarin,
ger er et meget ringere Antal Pulsvaad blevet udrustet, fordi
den mærkeligen afiagne Fangst neppe bar kunnet dække Udgifterne,,
som Udrustningen kræver. — Beboerne omkring Nissum og Ring-
kjobing Fjorde afbenytte ligeledes Fiskeriet i disse Fjorde; i Bol-
ling og Nørre Herreder ernære sig dog ikke saa Mange af Fi«
fieri, som i de nordre Herreder. I Nissum Fjord indtræder en