Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
260 Kredit, f. Ex. til Holstebro St. HanS Marked — deles Fortje- nesten hos hvert Fifkerlaugs (o: Jnteressentflabet t hvert Farlsj) Formand eller og hos Fartøjets Ejer, og der vanker da et „Bo. jd" o: Gilde. Hele Indtægten Aaret om kan for hver af de storre Baade anflaaes til 200 ä 300 Nd. Courant. Hav-Fiskeriet giver vel ikke hvert Aar et lige lønnende Ud- bytte, men flaner dog aldrig ganske fejl; thi det er gjerne Til- fældet, at naar der i et Aar falde færre Fisk af den ene Art, indfinde sig desto flere af en anden. At denne Næringsvej, med Hensyn til Udbyttet, er ligesaa sikker som mange andre, ja har maastee til visse Tider været endnu sikkrere end Agerbruget, sy- nes afgjort, naar man betænker hvor mange Mennesker derved sinde Ophold uden at have synderlig: andet al stole paa, og det uagtet en stor Deel af deres Fortjeneste aarligen medgaaer til Anskaffelse og Vedligeholdelse af deres temmelig kostbare Redskaber. De sidst, afvigte Aar have været heldige for dette Fiskeri, og paa flere Steder, saasom paa Kysten af Vandfuld Herred og ved Nymindegab, er det drevet med forøget Kraft, hvad vel dog tildeels hidrører fra Folkemængdens Formerelse, som bar til Folge at Flere deeltage i Fiskeriet. — Formedelst Fiflernes idelige Færden paa Havet, til saadanne Aarstider, der hyppigst bringe uroligt, stormfuldt Vejr, lig, og som Folge af de Savn, Mojsommeligheder, ja Farer, som deres Erhverv medfører, er Havfiskeriet at ansee som en god Skole til at danne raske, uforfærdede Somcend. Mange af Kystboerne drive Fiskeri baade paa Havet og i Fjor, dene; saaledcs have Harboore Sogns Beboere ogsaa betydeligt Fiskeri i Limfjorden. Hertil have de tilforn benyttet over 70 Pulsvaad, og da ethvert af disse kan anflaaes til en Værdi af i det mindste Ü0 Rd. Courant, stikker allerede i dem en liden Capital, og de holde dog sjeldent længere end et Aar. Til hvert Pulsvaad udfordres 2 Baade og 4 Mand. I de sidste Aarin, ger er et meget ringere Antal Pulsvaad blevet udrustet, fordi den mærkeligen afiagne Fangst neppe bar kunnet dække Udgifterne,, som Udrustningen kræver. — Beboerne omkring Nissum og Ring- kjobing Fjorde afbenytte ligeledes Fiskeriet i disse Fjorde; i Bol- ling og Nørre Herreder ernære sig dog ikke saa Mange af Fi« fieri, som i de nordre Herreder. I Nissum Fjord indtræder en