Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

259 ning og Ufborstning nogenledes fraMes. Denne Torfisk, der ikke tt faa vel anseet som den, man selv torrcr til egen Brug, især fordi den ej er saltet, fores ogsaa ind i Landet til^Forhandling en- ten af hine „Drivere" eller af Fiskerne selv, som da leje Vefor- dring. Af Hos! fisker: salte og roge Fiskerne noget af ben bedste til egen Vinterdrag. Iovrigt befatte neppe andre Fiskere sig med Saltning, end de i Harboore Sog«; disse have en anden Afsæt- ning saavel for deres Fjord- som Havfisk, deeks den tocrede og ra- gede, decks de,l nedsalrede, i det de i Almindelighed fore den ned ad Fjorden til Aalborg, hvor de kuttne kjobe deres Fornødenheder, deriblandt Hor og Hamp, lettere end i de nærmere Kjobstceder. Næsten over hele Amtet udgjor den ferste Havfisk til visse Tider, men den torrede hele Aaret om en Hoveddeel af Fødemidlerne i enhver Huusholdning. — Leveren af de Fisk, der ikke sælges ferffe, samles omhyggeligt i Tonder og deraf koges siden Trait. Nokker, Kabliau, Hvidlinger og Haaer give dcn meste Tran; den sidstnævnte Fisk derhos den fineste. Om Efteraaret, især hcnimod Iuul, er Fiskeleveren, traurigest. Fisterne bruge selv megen Tran til Lys. ning. Resten sælges; af Harboorerne ligeledes til Aalborg. Skin, det af Haaen bruges til Troepolitur; denne Fiff søges forresten begjerligl af Bonderne, som ræse den. — Fiskeravn er ingen sær- stilt Handelsvare; med hvert Læs friff Fisk, der hentes hos gi, skerne, folger altid baade Lever og Ravn; den friske Navn nydes forresten gjerne af Fiskerne og Andre. — „Fiske-Snavset" o: Af- faldet (Hoved og Indvolde) henkastes ved Strandkanten, hvor Fiffene recngjores; det giver en flem Stank og usund Luft, hvor, fyr det er foreslaaet, at saadant Affald burde, naar Vinden bæ- rer fra Land, kastes ud i Havet. Fiskerne hjemfore nu og da et Læs Fisk til egen Brug; den gjcclles og renses da ved deres Boliger; i saa Fald have de Affaldet ved Haandcn, og anvende det til Gjodning, hvorefter de faae godt Byg, men Virkningen af denne Gjodning bliver snart umærkelig. Fangstens Deling plejer at skee paa den Maade, at Rederne erholde omtrent Halvdelen, hvorimod den anden Halvdeel, eller lidt mere, deles i saa mange Lodder som der paa hvert Fartøj er Fiffere. Naar Pengene for det Solgte ere indkomne — Folk i Nærheden og andre bekjendte Kjobere gives nemlig gjerne nogen 17*